eventyr og gudehistorier

namaste

शान्तिःशान्तिःशान्तिः

hinduguderne

hinduismen er fyldt med guder og eventyr, som kan virke som en stor Mickey Mouse familie - men man opdager snart, at hvert eneste medlem er eksistensberettiget.

 

derudover har flere af guderne mange forskellige navne med hver sin betydning, som fx elefantguden Ganesha eller yogiernes gud, Shiva, der hver har 1008 navne.

 

Shiva, yogiernes gud, er SÅ omfattende, at denne del stadig er under research og udarbejdelse...

hans kvindelige modsætning og manifestation, Shakti er beskrevet med mange forskellige gudinder, der hver repræsenterer sider af os kvinder, som indeholder og kan svinge mellem heksen og gudinden eller bitch’en og madonna'en.

 

efterårs workshop: hindugudeeventyr

gudinde retreatet i Falkereden på Møn

PRIS: 1.008 kr. pr person NB kun kvinder!

DATO: kl. 10-22 lørdag den 31.august 2019 PROGRAM: 

til dig som kan lide at chante og er nysgerrig på filosofien bag Shiva og Shakti, balancen mellem gudinden og heksen med søstrene Lakshmi og Alakshmi samt historien om modergudinden Saraswati, der som den eneste må tituleres Bhagavati.

10-11 ankomst te/forfriskning

11-13 filosofiworkshop om hinduguder

13-14 frokost

15-17 mauna-stilhed

17-19 meditativ hathayoga

19-20 middag

21-22 chakrameditation med chanting

 

formiddagsworkshoppen handler om, hvordan de forskellige guder og gudinder repræsenterer sider i os mennesker - hvordan Shiva's modstykke Shakti er inkarneret første gang som hans 1. kone, Sati, der er den samme som Parvati, Uma, Durga, Meenakshi og selv Kali...

alle sider i os kvinder <3.

 

om eftermiddagen dyrker vi et program af lette, fordybende og afslappende yogastillinger, hvor ALLE - uanset baggrund - kan være med.

 

om aftenen er et ganske særligt program, hvor vi leger med lyd og ved hjælp af forskellige pranayamas oplever tonernes vibrationer op gennem kroppens 7 chakraer.

 

selv Tina Turner chanter

det er med guderne - ligesom med chanting af bønnerne - en fordel at fokusere på symbolerne bag!

 

chanting betyder at synge forskellige mantraer, lyde og aspekter af Guds navn.

 

et mantra er oftest tilknyttet en Gud eller et særligt guddommeligt aspekt, som fx Krishna, der jo nok er en af de guder, vi i Vesten forbinder med at chante.

 

flere har opdaget, at chanting virker!

 

 

Tina Turner chanter en fortolkning af et af de kendte vers i Tryambakam, som nogen måske kan genkende fra den afsluttende bøn i yogatimen.

 

Sarveśhām Svastir Bhavatu

Sarveśhām Shāntir Bhavatu

Sarveśhām Pūrnam Bhavatu

Sarveśhām Mangalam Bhavatu

 

सर्वेषां स्वस्तिर्भवतु

सर्वेषां शान्तिर्भवतु

सर्वेषां पूर्नं भवतु

सर्वेषां मड्गलं भवतु

 

det er ikke altid så nemt at oversætte sanskrit mantraer, da deres betydning er et symbol indkapslet i en lyd.

 

men her forsøger jeg efter bedste evne at oversætte ovennævnte mantra:

 

सर्व (Sarva) = all

शाम् (Shaam) = prosperous

स्वस्ति (Svasti) = happiness, well being

शान्ति (Shanti) = peace

पुर्ण (Purnna) = full, fulfilment

मङ्गल (Manggala) = auspicious

भव (Bhava) = to be

 

må alle være lykkelige

må alle være i fred

må alle være hele

må alle være auspicious = 'heldige'

 

læs på min blog om månedens workshop, hvor vi lavede lydmeditation med chanting på alle 7 chakraer.

 

her chanter jeg asatoma-mantra'et i marts 2015 på min rejse til nordIndien ved Bodhgaya i Bihar, hvor jeg besøgte hulen, som man mener Buddha mediterede i gennem 6 år inden sin oplysning - se billederne fra Buddha's hule

 

de indiske guder

de hellige skrifter Vedaerne er fyldt med eventyr for at forklare, hvem vi er...

 

det hinduistiske pantheon skal ses i lyset af flere tusinde års religiøs symbolik, der i et større perspektiv forsøger at beskrive formålet med livet.

 

i Indien betragtes gudebilleder som symbolske udtryk for en guddommelig kvalitet, ikke nødvendigvis som en direkte kopi af gudens udseende

 

det er derfor ikke gudestatuerne, der tilbedes, men den bagvedliggende sandhed, som de repræsenterer...

 

ॐ ..der var engang...ॐ

en stor dæmonkonge, Hiranyakashipu, Hiranya, konge over asura'erne, der havde fået en velsignelse af Brahma, som gjorde det næsten umuligt for ham at blive dræbt.

 

 

velsignelsen gjorde, at han ikke kunne slås ihjel "i løbet af dagen eller natten, inde i hjemmet eller udenfor, ikke på jorden eller i himlen, ej heller af en mand eller et dyr, hverken ved astra eller af Shastra".

 

derfor blev han arrogant og forlangte, at folk holdt op med at tilbede guderne og i stedet vise ham sin respekt.

 

Hiranya's egen søn, Prahlada, var en hengiven devotée af ​​Vishnu og på trods af adskillige trusler fra faren, fortsatte Prahlada sine bønner til Vishnu.

 

 

billedet ovenover viser, hvordan Prahlada blev forgiftet af sin far, Hiranya, men giften blev omvendt til nektar i munden.

han blev dernæst beordret til at blive trampet ned af elefanter - men forblev uskadt.

han blev sat i et værelse med sultne, giftige slanger og overlevede.

 

alle Hiranya's forsøg på at dræbe sin søn mislykkedes - læs mere under Vishnu's 4 inkarnation

 

 

til sidst beordrede han den unge Prahlada til at sidde på et bål i skødet på Holika, dæmonens søster, som heller ikke kunne dø, fordi hun havde modtaget en velsignelse, der forhindrede hende i at blive brændt af ild.

 

Prahlada accepterede sin fars ordrer og bad til Herren, Vishnu om at holde ham i sikkerhed.

da branden startede, så alle til deres forbløffelse, at Holika brændte til døde, mens Prahlada overlevede.

 

Prahladas frelse og afbrænding af Holika bliver fejret som Holi med et fyrværkeri af farver, der smides op i luften og kastes over hinanden med stor morskab for inderne...

navnet Holi stammer fra "Holika", søsteren til Hiranya.

 

Holi er en af hinduernes største festivaler, der nu osse er kommet til Danmark.

 

festivalen Holi fejres på grund af denne historie i den gamle hinduistiske skrift, Vaishnavism

 

गजाननं भूतगणादि

सेवितंकपित्थ जम्बूफलसार

भक्षितम्उमासुतं शोक विनाशकारणंनमामि

विघ्नेश्वर पादपङ्कजम्

 

for ikke så længe siden var yoga pr. lov forbudt i Malaysia!

 

nu er yoga heldigvis tilladt igen, men yogalærerne bliver stadig advaret mod at undervise i meditation og chanting - læs hvorfor

eventyr om guderne

Ayyappa er søn af Vishnu's eneste kvindelige inkarnation, Mohini, en lidt hemmelig avatar, som forfører Shiva - ud af det kommer Ayyappa.

han bliver osse kaldt Manikandan, fordi han bærer en juvel (mani) om halsen (kanda), da han som lille bliver fundet på bredden ved Pampa-floden af majarajaen, Rajashekhara, som tager ham til sig som sin egen søn.

 

Ayyappa vokser op på paladset med sin jævnaldrende bror.

 

Ayyappa's stedmor vil gøre alt for, at hendes egen søn bliver tronfølger og

hun lader som om hun er syg og får en læge til at ordinere tigermælk, noget hun ved er dødsens farligt at skaffe.

 

alligevel går Ayyappa ud i junglen og kommer til alles store overraskelse tilbage ridende på en kæmpe tigermor med hendes tigerkillinger hoppende omkring...

 

dermed har Ayyappa bevist, at han er den modigste mand, der har levet og han bli'r ophøjet til en gud...

 

hinduismen er fyldt med eventyr, hvor jeg har valgt nogle af dem, som jeg selv særlig godt kan lide - samtidig har Gajananam, yogaens indledende bøn, inspireret til mit valg...

 

masser af eventyr

den guddommelige romance mellem Krishna og Radha, ørnen Garuda

og Ganesha's bror Murugan kaldet Shadananam med de 6 hoveder, der repræsenterer menneskets 6 dæmoner.

 

Samudra manthan,

verdens ældste eventyr, hvor halvguder (deva'er) &

dæmoner (asura'er) kæmper og der kommer ædelstene og skatte op af havet sammen med gudinde-søstrene Lakshmi og Alakshmi, som med deres modsatrettede symbolik illustrerer den hårfine balance vi som mennesker skal holde gennem livet.

 

 

der er vist flere eventyr om den elskede

elefantgud Ganesha end om nogen andre - læs hvordan han skabte månens cyklus her og flere historier her og der

 

Shivaratri er den eneste nat, hvor yogiernes gud, Shiva sover og vi andre derfor må holde os vågne

Shiva græder over tabet af sin første kone, Sati og tårerne skaber den hellige sø, Pushkar.

 

på yogarundrejsen i Rajastan fik vi et særligt forhold til søen, hvor vi boede 5 dage i denne Indien's måske helligste by.

 

de lokale viste os dyb respekt, når vi dyrkede yoga helt nede ved den hellige sø til både solopgang og solnedgang - se fantastiske billeder på galleriet fra yogarejsen

 

 

mens vi var i Pushkar, besøgte vi Indien's eneste Brahma tempel, der stammer fra dengang Brahma ikke ville vente på Saraswati (lokalt kaldet Savitri) og i stedet tog en lokal pige, Gayatri fra byen til hustru.

læs om Gayatri-mantraet

 

i Udaipur,

'Indiens måske mest romantiske by, har vi siden '94 boet på Hanuman-ghattet - aberne ved, at det er deres ghat og deres tempel, se billederne

 

 

abekongen Hanuman voksede op uden at kende til sine magiske kræfter og fik dem først frigivet, da han som karma yogi handlede i en uselvisk handling.

 

det var eventyret om, hvordan han befrier Rama's kone Sita fra dæmonkongen Ravana, som havde taget hende med til Sri Lanka.

Hanuman skulle over til øen og endte med at gøre et kæmpe spring og fløj derover, noget han ikke vidste, at han kunne.

copyright © 1992-2018 meditativ yoga ved balancen.net - Britt Søndergaard