krishna

namaste

श कृष्ण - Krishna

 

Krishna

er en af de mest tilbedte guder i hinduismen - overhovedet!

 

Krishna regnes i hinduistisk mytologi for guden Vishnu's ottende og måske den mest populære inkarnation, der har flere hengivne devotées end nogen af de andre avatars.

 

Krishna forgudes af alle bhakti yogier, hvilket indbefatter alle hare Krishna-munke, der er spredt over det meste af kloden og alle, der følger den nulevende guru, AMMA- Amritananda i Sydindien.

 

Krishna kommer fra sanskrit for 'den sorte, den mørke', men betyder i overført betydning at trække en væk fra mørket/illusionen og den materielle verden ind i lyset/sandheden og den åndelige verden.

 

Krishna regnes for den ultimative guddom og altets ophav.

 

mantra og chants

et mantra er oftest tilknyttet en Gud eller et særligt guddommeligt aspekt, som fx Krishna, eksempelvis hare Krishna.

 

Krishna er den gud, man forbinder med at chante mere end nogen.

 

chanting betyder at synge forskellige mantraer, lyde og aspekter af gud's navn, hvor man kan være i nuet en del af noget guddommeligt.

 

læs om månedens workshop, hvor vi lavede lydmeditation med chanting på alle 7 chakraer på bloggen her

 

det er ikke altid så nemt at oversætte de forskellige mantraer i den enkelte chants, da deres betydning er et symbol indkapslet i en lyd.

 

læs mere om chanting og mantraer her

 

EN TRUSSEL

chanting virker åbenbart så meget, at det for nogen føles truende...?

 

for ikke ret længe siden var yoga pr lov forbudt i Malaysia!

 

 

nu er yoga heldigvis blevet tilladt igen, men yogalærerne bli'r stadig advaret mod at undervise i meditation og chanting - mere her

 

i flere muslimske lande er det forbudt at chante i yogatimen - gad vide hvorfor?

ॐ ...der var engang...

en ond mand ved navn Kampsa, der havde en søster, Devaki, som var gravid og skulle føde sit ottende barn.

 

en spådom bliver kastet på drengebarnet, at han skal vokse op og blive en stærk kriger, der dræber sin onde onkel.

 

i Purana-litteraturen lægges der stor vægt på skildringen af Krishna's barndom og ungdom blandt hyrderne.

 

han voksede op i en hyrdefamilie, fordi Kampsa truede med at dræbe ham.

 

Krishna bli'r derfor osse kaldt Gopala er næsten altid afbildet med en ko og dermed repræsentant for den laveste kaste, bønderne.

 

Krishna's guddommelige væsen viste sig tidligt, hvor han ifølge beretningerne allerede i barne- og ungdomsårene udrettede store bedrifter.

 

ovenover vises, hvordan Krishna løfter bjerget Govardhana op for at skabe læ nedenunder til mennesker og dyr mod et voldsomt uvejr, som guden Indra i vrede havde sendt ned over dem.

 

 

Krishna er den eneste gud,

der afbildes som en lille baby

 

Krishna symboliserer med sin fløjte forening gennem lyden.

 

når Krishna spiller sin fløjte, tryllebinder han ikke mindst gobierne med lyden ligesom sirenernes sang i fx legenden Lorelei, der lokkede mange skibe på grund.

 

gobierne oversat direkte go – ko og bi – pige, gobierne– kopigerne.

 

når Krishna spiller sin fløjte, forlader gobierne deres køer, familier og hjem og følger lyden ind i skoven, hvor de danser og til sidst bliver ét med musikken.

 

 

læs mere om Krishna's yndlingsgobi, Radha og den guddommelige kærlighed med vejen gennem lydens magi

Bhagavad Gita

det populære eventyr med Krishna

Bhagavad Gita er et eventyr, som alle børn vokset op i den hinduistiske tro kender.

 

Bhagavad Gita er en symbolsk fortælling, der næsten altid indgår i de forskellige yogalærer-uddannelsers pensum.

 

fordi moralen i historien er hele essensen bag yoga.

 

Bhagavad Gita kan direkte oversættes som Bhagavad = Gud og gita = sang - Guds sang.

 

historien stammer fra Mahabharata'en, verdens måske største episke værk, der med sine 74.000 vers også indeholder Ramayana'en, se Rama.

 

konflikten i historien handler ikke blot om de store krige og den fysiske kamp.

men mere om den indre kamp om hvad der er rigtigt og forkert med samvittigheden ved at handle mod sit hoved og følge sit hjerte.

 

Bhagavad gita er en lang dialog mellem Arjuna og Krishna. Arjuna er som prins og hærfører i tvivl om han vil føre krig mod sine slægtninge på sletten, Kurukshetra.

 

Krishna forklarer ham, at det indimellem er værre IKKE at handle end at handle mod fornuften.

 

Krishna lærer ham om de to begreber, henholdsvis VIVEKA og VAIRAGYA.

 

her skelner man mellem det ægte = evige, som aldrig forandrer sig (sjælen) og den forgænglige fysiske verden, der konstant er i forandring.

 

man lærer at tage det hele mindre personligt og søger perspektiv i situationen for at se, hvad der er bedst ikke kun for een selv, men for alle - og derfor hvad der er korrekt at gøre i den enkelte situation!

 

den fredssøgende Arjuna ønsker ikke at være voldelig, men ender alligevel med gå i krig, da han gennem Krishna indser, at det er hans pligt = dharma.

 

 

'Yogaha karmasu kaushalam'

= yoga er perfektion i hver en handling'

Bhagavad Gita

copyright © 1992-2018 meditativ yoga ved balancen.net - Britt Søndergaard