lakshmi

namaste

लक्ष्मी - Lakshmi

 

Lakshmi

gudinde for penge og velstand.

 

da Lakshmi første gang steg op af en lotus fra havet, blev hun omgående dækket med juveler af alle guder og helgener, som bad til hun ville give dem rigdom og lykke.

 

 

ud af hendes to hænder strømmer guldstykker og velsignelser, samtidig med hendes bagerste hænder tilbyder lotusblomsten, symbolet for spirituel opvågnen.

 

i de hellige hinduskrifter, Rig Veda står, at Lakshmi’s navn kommer fra sanskritordet “Laksya”, der betyder mål eller formål.

 

hendes fire arme viser hendes evne til at opfylde 4 mål (purushartha) af succes i et menneskes liv:

- velstand (artha)

- sanselig nydelse (kama)

- harmonisk liv med høj etik (dharma)

- spirituel oplysning (moksha).

 

Lakshmi's hellige skrift, Lakshmi Tantra fortæller, hvordan velstand opstår, når vi fokuserer vores bevidsthed på gudinden.

 

Constantina Rhodes har samlet hundredvis af sanskrit vers, mantraer, visualiseringer og ceremonier fra Lakshmi's Tantra for at vække og tiltrække gudinden og modtage hendes velsignelse.

 

hun skriver “Prayers to Lakshmi ask for material abundance and at the same time for the conscious awareness to dwell in that state of prosperity, which is a state of consciousness, a state of engagement with the wealth-energy of the goddess.”

 

denne hårfine balance mellem spiritualitet og materialisme bli'r nødt til at overholdes, hvis vi ønsker lykke på vejen.

 

vi kan ikke kun rage til os uden respekt for balance og når vi tager, skal vi på samme måde give.

 

i følge Vedaerne er det en udfordring at holde denne balance og undgå uorden, manglende respekt og dårlig hygiejne, der inviterer til Lakshmis søster, Alakshmi.

 

Alakshmi er Lakshmi's onde søster, der spreder fattigdom, ulykke og onde vinde.

mens Lakshmi ønsker overflod af mad og rigdom, så minder søstrene os om balance - og at vi lever med respekt for moder jord.

 

Lakshmi er jo netop Vishnu's ledsagerske, se coverbilledet, der passer fint med, at Vishnu står for vedligeholdelse og opretholdelse af balance mellem Brahma/opbygning og Shiva/nedbrydning.

ॐ ...der var engang... ॐ

i følge den vediske videnskab Vastu, som svarer til det indiske feng shui, er der intet galt ved at drømme om penge og ønske velstand.

 

Lakshmi er en tilbedt og meget vellidt gudinde til det samme.

 

det lyder måske lidt paradoksalt, når man har opfattelsen af at den yogiske vej går gennem afholdenhed og askese med tanke på udsultede, halvnøgne sadhuer.

Lakshmi forsikrer os, at vejen osse kan være luksuriøs, levet i materiel overflod.

 

så bare rolig - vi behøver altså ikke afskaffe os vores ting og nøjes med et lændeklæde og en bedeskål.

 

ønske om materiel velstand og luksuriøs bekvemmelighed er derfor hverken uyogisk eller en synd.

 

de 4 purushartha er sjælens formål og alle 4 skal opnås for at opleve et helt (fulfilled) liv.

 

både Rig Veda, Upanishaderne og Puranas beskriver Lakshmi, som gudinde for en gammel mindre kendt form for yoga, hvor der er fokus på overflod og materiel velstand.

 

mens mange mantraer og rituelle teknikker af denne yogiske tradition bevares som hemmelige kun for særligt indviede, er der specifikke instruktioner at hente i fx Linda Johnson's Padmini Vidya.

 

Padmini betyder ‘lady of the lotus’, hvilket refererer til Lakshmi, og Vidya kan oversættes som yogisk viden.

 

i Padmini Vidya udvikles særlige kræfter kaldet nidhis, hvilket betyder indeholdende en skat, som tiltrækker velstand.

 

nidhis opnås gennem aktiv viljestærk manipulation af Shakti til ens egen fordel.

 

Shakti er et andet ord for manifestationen af det kvindelige/materialisering, hvor matter kommer fra mor og moder jord YIN

 

i modsætning til den himmelske far, Shiva - det mandlige princip YANG.

 

både Padmini Vidya og Lakshmi Tantra advarer om, at Shakti er et magtfuldt symbol, hvis energi kan genskabe virkeligheden på en enten positiv eller negativ måde, afhængig af hvordan du formidler den.

 

kort sagt rigdom kan betyde lykke, mens misbrug af rigdom gør til slave og medfører lidelse.

 

se en lille tegnefilm om Lakshmi her

symbolerne bag...

bevidstheden bag Lakshmi betyder, at materiel ejendom er mere end ting, der skal nydes.

 

de er manifestationer af guddommelig energi, der også skal respekteres.

 

Lakshmi Tantra siger det meget konkret: "we should respect the living energy of the earth, which is the concrete form of Lakshmi herself"

 

Lakshmi viser vejen til en mere balanceret verden, hvor jorden er hellig og jordens overflod er til for os alle

- at der ER overflod/abundance.

 

overflødighedshornet kommer jo netop fra Lakshmi's elefanter, der bli'r ved med at udsprede guldstykker gennem snablerne.

 

DER ER NOK TIL ALLE

der er hvad vi har brug for og nok til alle....

 

Lakshmi er en af modergudinderne og derfor tituleret Ma eller mata, mor i stedet for devi, gudinde.

 

Sri yantraet for Lakshmi

 

 

Om Shri Maha Lakshmi Namaha

er et af hendes vigtigste mantraer:

 

श्रीं ह्रीं श्रीं

कमले कमलालये प्रसीद प्रसीद

ॐ श्रीं ह्रीं श्रीं महालक्ष्मयै नम:॥

 

Om Shreem Hreem Shreem Kamale Kamalalaye Praseed Praseed

Om Shreem Hreem Shreem Mahalakshmaye Namah॥

 

 

Lakshmi's budskab er:

 

nyd NUET

og tag for dig af livets tagselvbord...!

 

livet er en fest

og vi er alle inviteret

- ellers ville vi ikke være her...!

copyright © 1992-2018 meditativ yoga ved balancen.net - Britt Søndergaard