detox weekend

namaste

detox weekend

på Møn



detox yoga retreats

Strandgården er en smuk velholdt firelænget gård, der skaber de ideelle rammer for fordybende yoga retreats.


yogashalaen, pejsestuen eller det hjemlige køkken med spisestuen ved siden af indbyder til hyggeligt yogisk samvær.


vi har gården helt for os selv og har her sat et særligt program op med introduktion af forskellige teknikker i yogisk detox og flere former for udrensning bl.a. tarmskylning.


vi dyrker yoga både morgen og aften enten indenfor i den fine yogashala eller hvis vejret tillader det helt nede på strandstien med den skønneste udsigt 360 grader rundt.


Strandgården er omgivet af en smuk have fyldt med gamle frugttræer og ligger helt nede ved Østersøen og en af de bedste strande på Møn, Raabylille Strand.


alle workshops handler om yogisk kost og detox med indføring i forskellige teknikker af naturlig udrensning af kroppen.


NB: man deltager på eget ansvar og må kun gennemgå weekendkurset med tarmskylning, hvis man ikke indtager nogen former for medicin.


her er nogle af resultaterne:

det var den bedste beslutning jeg tog, da jeg fandt et ophold hos dig, og rejste til Møn...de første dage ude i virkeligheden var hudløse - jeg måtte bare hjemad
0-stillet - perspektivet er større og der er en anderledes balance i krop og sind - super forunderligt, at 20 kopper saltvand kan skubbe så meget mod en anden retning! jeg havde forventet at lyst til kaffe ville dukke op - det er ikke sket, endnu :) jeg holder fast i morgenøvelser, olietygning - tak for din formidling på alle måder - vi ses!
hemmelige yogini detox på Møn juli 2019


De dejlige, inspirerende omgivelser, vi holdt kursus i, de gode yogiske detox-teknikker, vi lærte, olietygning, næseskylning, tungerensning, tarmrenselsen, m.m. - og så din myndige, men kærlige ledelse, de to kvaliteter, man genkender en ægte yogi på.
Jeg er ydmygt stolt over at min første mester var Maharishi Mahesh Yogi, som jeg bærer i hjertet for evigt, også efter hans mahasamadhi nu for mange år siden.

Tak fra Lars efter detox weekenden i juli 2019






Heibrith, yoginien i midten skrev:

jeg kan varmt anbefale dette detox retreat med mange gode sidegevinster - du opdager andre sider af dig selv, din indre styrke, det (mad og uvaner, red.) du troede var et must, er ikke så vigtigt mere - det gjorde ikke ondt men vi havde faktisk en sjov og hyggelig dag!

min sidegevinst var, at i de dage hvor vi skulle følge en bestemt kostplan, forsvandt de smerter, jeg har døjet med gennem min slidgigt - og det er så fantastisk.

jeg har ikke længere lyst til at spise den kost, som gav mig smerter - tænk sig at der skulle så lidt til!!

Så tag afsted hvis du går og tænker på at deltage - du får et indre brusebad 💜 og den bedste yoga med Britt

færøske Heibrith har været med på flere af mine retreats og deltog på årets første detox weekend på Møn uge 17 i april.


just do it har været forårets lektie, der findes ikke et stadie hvor man er klar, det bliver man undervejs :-)


Tusind tak til dig Britt; for din ihærdige indsamling af kundskab, at du vil dele den med os, og din evne til at formidle med en så indbydende indstilling. Du åbner en verden, helt ind i vores krops inderste gemmer.


Følte denne åbning de første dage, gik med en knaldende hovedpine, men samtidig en herlig næsten som en høj fornemmelse i kroppen. En ro i kroppen som kom med saltvandet, en følelse af at lande i min egen krop, en langstrukken tålmodighed, en fjernelse fra madens distraktioner, og et ønske om renhed


Under mine fem tibetanere et par dage efter følte jeg, ambitionerne i min krop om at ville lykkes, tilstede for første gang i flere år.


Mit hjerte er åbnet på klem, en proces er startet som ikke går at stoppe, føler ikke den bliver dikteret men en naturlig nysgerrighed styrer forløbet og jeg glæder mig til at se den retning det tager, tak fordi I allesammen delte af jer selv, og  tusind tak for at du tog fat i mig, og hjalp mig bare gøre det;


Er kommet ud på den anden side med en krop som er klar og tydeligt kommunikerer


hvad den har brug for og hvad som er mindre sundt. Har haft ondt i tungen idag af for meget sukker angreb. Klarheden i tankerne er den største gave, ønsker at holde dette klarsyn i en god symbiose med sund og spændende kost.

skrev Kasper der var med for anden gang


denne udrensning var noget som jeg havde søgt og længtes efter i mange år.


Jeg har i hele mit voksne liv kæmpet mod overvægt og har i lange perioder spist alt for meget. Mit tarmsystem har lidt i årevis, da jeg næsten konstant enten har været på slankekur eller bare proppet i munden.


Det har givet mig store gener til dagligt i form af forstoppelse og en meget sart mave... Så da udrensningen var vel overstået og min kære yogalærer/psykolog forklarede, hvad udrensningen indebar af diæt i 10 dage osv., var der ingen vej udenom.


Jeg har aldrig gjort noget halvt og derfor skyldte jeg også mig selv at følge retningslinierne så godt som muligt efter udrensningen.


Selve dagen var enormt hyggelig og dagene efter noget helt specielt. Det var som efterhånden opmærksomheden om min egen krop og sind blev større og større, var det umuligt ikke at blive tiltrukket af yogaen.


Det har medført, at mine spisevaner er blevet lagt helt om og min vægt har været stabil nu i 4 måneder for første gang nogensinde.


Resultaterne taler sit tydelige sprog og der er tændt en fakkel indeni mig, som ikke er til at slukke...


Mit mål er bare at blive ved med at dyrke yoga, at blive ved at lære, blive stærkere, blive smidigere, at bibeholde en sund krop og udvikle nye bekendtskaber...

skrev Lasse, der har været med to gange


Hej Britt.

Tusind tak for din dejlige inspiration!

Har været på mange kure i mit liv, riskur, saftkur, raw food og lange perioder med ren satvisk mad, men dette er nok det allerbedste, jeg har udsat krop og sind for.

Sover meget mindre og jeg føler, at min krop lyser af kraft.

Var inde og blive opereret i min fod i onsdags og det gik rigtig godt.

Min krop var lykkelig over at kunne gå ind i det med sådan en styrke og jeg følte, at hundredvis af skytsengle var tilstede!

Knus fra Stina


Hej Britt!

Jeg deltog i sundhedsdagen søndag d. 29 oktober 2006, og her 14 dage efter kan jeg konstatere at min krop aldrig har haft det så godt før.

Jeg har i de sidste 15 år lidt af forstoppelse og hovedpine, men efter tarmskylningen og den ændrede kost har min mave fungeret hver eneste dag! Endda op til 2 gange om dagen, hvilket er MEGET nyt for mig :-)

Min hovedpine er også forsvundet. Så jeg er blevet et helt andet menneske. Det er vildt underligt at ha et liv unden mavesmerter og trykken i kraniet.

Er meget overrasket over hvor stor betydning `rigtig mad´ har for kroppen. Den kost jeg spiser nu er ihvertfald det korrekte brændstof for min krop.

Tak fordi du viste mig vejen til et bedre liv!

Knus

Camilla Torp Bøgel


læs GRØN KOST ÆNDRER DINE TARMBAKTERIER PÅ 48 TIMER

og bliv endnu mere motiveret ;-)


detox retreats 2020

i weekenden uge 17 + 27 + 28 + 29 + 35

retreatet 

til dig som trænger til at rense ud

(for begge køn)


DETOX WEEKEND 

UGE 17 + 27 + 28 + 29 + 35

fredag

ankomst og indlogering inden

meditativ yoga kl. 17-19

velkomstmiddag kl. 19.30

forberedende workshop kl. 21   


lørdag

de 5 meditative tibetanere kl. 7-9

shankprakshalana kl. 9.30

særlig frokost ca. kl. 13.30

fri eftermiddag til at gå ture etc.

særlig detox middag kl. 19

godnatyoga/meditation kl. 21


søndag

vi sover længe... 

særlig brunch fra kl. 8

detox workshop kl. 9-11

check ud senest kl. 12


detox UGE 28 + 29 + 30

DETOX RETREAT søndag - fredag

i løbet af ugen yoga retreat suppleret med syrebase/pH-måling, olietygning, workshops om kost og detox som en naturlig del af det daglige program


om eftermiddagen bruges stilletiden (mauna) til fordybelse og fokus på indre ro med forskellige former for dharana og mental træning, mere her

se sidste galleri UGE 28 2018


program i hverdagene

de 5 meditative tibetanere kl. 7-9

olietygning kl. 9.10

fællesbrunch kl. 9.30

mauna - stilhed kl. 15-17

meditativ yoga kl. 17-19

middag kl. 19

undtagen fredag, hvor ugens retreat slutter efter brunch!


rent praktisk

PRISER

weekend kurset med 12 timers undervisning inkl. materialer, workshops koster i alt kr. 1.500

detox retreat uge 28 - 29 eller uge 30

(søndag den 5./12./19. kl. 19 - fredag den 10./17./24.juli kl. 12)

detox retreat uge 28/29/30 inkl. weekend

1 uges detox 3.000 kr.
2 ugers retreat 5.000 kr.
3 ugers retreat 6.500 kr.


opholdet

pris for fuld økologisk kost/logi pr. døgn kr. 550.
uge 28 burde hedde GOURMET DETOX retreat, da vi har en fast aftale med den dygtigste yoginikok, Maybritt, der kan trylle og skabe det sundeste og alligevel lækreste detox mad. Hun sørger for, at der er den rigtige mad til alle.
uge 29 og 30 har vi en aftale med Talita, en brasiliansk veganer-kok, der sørger for, at vi får den optimale kost fri for gluten, kaffe, sukker, salt, kød, mælkeprodukter, salt og alkohol, hvilket er den anbefalede diæt inden og efter selve udrensningen.

opholdet betales direkte til Strandgården.



strandgården på Møn består af 14 større og mindre værelser med 4 fælles toiletter/bad

- enkeltværelsesgebyr pr. nat 200 kr.










opholdet inkluderer helpension med en ganske særlig kost bestående af sunde økologiske råvarer, hvor vi spiser fælles brunch sammen efter morgenyoga og har åbent køkken 24/7.


TILMELDING

tilmelding sker ved indbetaling af depositum = kursets pris på reg. 0516 og kontonummer 0000227731 - angiv e-mail og retreat UGE


AFMELDING

- op til en måned før kursets start tilbagebetales depositum minus 15% i administration

- mindre end en måned før refunderes 50% af depositum ved afmelding

- mindre end to uger før kursets start betyder hele depositum er tab

hvem kan være med?

yogisk detox er til ALLE - men særligt dig:

der lider af allergi, overvægt, eksem, hovedpine, gigt eller andre ubalancer...

har brug for søde sager, cola, kaffe, cigaretter eller andre stimulanser...

... eller bare har lyst til

generelt større velvære?



2019 var alle hold overtegnede, flere med venteliste - derfor er der sat i alt 5 weekender op i løbet af 2020


detox - kun om sommeren!!!




forårsrengøring i april 2020

UGE 17 fredag den 24. - søndag den 26.


i løbet af sommeren  

UGE 27 fredag den 3. - søndag den 5.7

UGE 28 fredag den 10.- søndag den 12.7

UGE 29 fredag den 17.- søndag den 19.7

UGE 35 fredag den 28.-søndag den 30.8


læs mere og se billeder på blogindlægget


dette weekend kursus med tarmskylning  medfører en effektiv udrensning for hele kroppen.


specielt i kombination med 7 dages særlig diæt.


jeg har arrangeret denne form for udrensning-kurser siden '92 med helt fantastiske resultater, der gør, at jeg fortsætter...


her har flere ønsket, at vi kunne udvide kurset og sammen følges ad i den efterfølgende diætperiode - det gjorde vi første gang 2017 og det er nu blevet en fast tradition med detox i juli på Møn.
uge 28 er fast med gourmet kokken Maybritt, der tryller med urter fra sin egen magiske have og økologiske lokale produkter og laver mad ud fra hjertet og forstår at kreere sunde lækkerier, så der er mulighed for at overholde forskrifterne.

gourmet detox uge 28

søndag den 5 - fredag den 10. juli

detox uge 29 + 30

søndag den 12. - fredag den 17. juli

søndag den 19.- fredag den 24. juli


efter udrensningen i weekenden, kan man fortsætte på detox uge og på den måde få det optimale udbytte.

eller bruge detox ugen på den bedste forberedelse til selve udrensningen i weekenden efter...

2020 er der mulighed for 21 dages fuld detox


program

vi gennemgår et særligt detox program med forskellige teknikker i naturlig udrensning som tarmskylning,

tandrensning og næseskylning



olietygning

kombineret med en særlig yogisk kost



at læse sin tunge med tungediagnose hører med til kurset - vi vil mærke og snart se udviklingen på tungens aftegninger med mindre belægning og bedre ånde...


alle får udleveret en tungeskraber, som er en uundværlig del af et yogisk liv!

 

weekendens største programpunkt er tarmskylning, den dybeste af alle yogiske udrensninger kaldet shank prakshalana



nøglen til et godt helbred

sidder i tarmene 


tarmenes tilstand er en god indikator for

hvor stærkt immunforsvaret er og hvor sund kroppen er!


kombineret med en kort diætperiode giver tarmskylning en effektiv udrensning

for hele kroppen


 
 
 
 
 
 

copyright © 1992-2019 meditativ yoga ved balancen.net - Britt Søndergaard