ved kysten

namaste

sommer retreat

ved kysten

 

sommer retreats

sommeren tilbringer vi i alt 3 uger to forskellige steder på Bornholm.

 

i år glæder vi os til at bo på nordkysten i det hyggelige Ypnahøj retreat center midt mellem Svaneke og Gudhjem.

 

de sidste 6 år har vi holdt sommeryogaferie på solskinsøen.

 

i år skal vi bo i en dejlig kursusgård indrettet perfekt til vores formål med den fineste yogashala og den skønneste udsigt til havet.

 

retreatet starter med velkomstmiddag søndag aften og slutter med frokost fredag.

 

PRIS for ugen kr. 4.300:

kursus 1.800 kr. for 21 timers undervisning

ophold (5x500) = 2.500 kr. for kost og logi.

 

 

 

juli 2015

Namaste Britt

Tak for et på alle måder vidunderligt retreat!

Det retreat er den bedste gave jeg har givet mig selv meget meget længe. Jeg fik fyldt min kop op og har drukket af den siden - med andre ord, gaven er kun vokset. TAK!

 

Retreatet gav mig så meget mere end de forventninger jeg kom med - af hjertet️ tak.

KH Stine

 

"Tak for en dejlig yogaferie.

Tænk at man kan opleve så meget på en lille uge - for andet år i træk.

Verden har fået flere farver, lyde, dufte. Og så fik jeg en god overraskelse da jeg kom hjem som bare bekræfter, at når vi forandrer os - så forandres også verden omkring os.....

Det var også rigtig dejligt at se hvordan folk på holdet ca. midt i ugen begyndte at lyse op.

Glæder mig til næste gang - indtil da vil jeg mærke pauserne......"

skrev Helle efter Bornholm august 2015

DATOER for 2019

UGE 30

meditativt yoga retreat på Ypnahøj

søndag den 21. - fredag den 26.juli

mulighed for blive mellem retreats'ne

 

 

program

søndag

ankomst og indlogering inden velkomstmiddag kl. 19.30

 

mandag-torsdag:

7.30-9.30 yoga

9.30-11.00 brunch

15-17 mauna (stilhed)

17-19 yoga

19.00 middag

 

fredag

7-9 yoga

9-11 brunch

11-13 workshop

13-14 frokost

 

workshoppen fredag formiddag er en mulighed for at samle ugens tråde op og få svar på spørgsmål om filosofien bag yogaens 8 trin

 

en pause i livet med dig selv i fokus...

 
 
 
 
 

rent praktisk

retreatet starter søndag aften og slutter fredag efter frokost.

se billeder fra sidste retreat

KURSET

1 uges kursus med 4 timers daglig meditativ yoga fra mandag til fredag og i alt 21 timers undervisning inkl. workshop koster 1.800 kr.

 

 

OPHOLDET

UGE 30

Ypnahøj retreat center er et lille hyggeligt retreat sted med de bedste rammer til meditative yoga retreats.

 

her bor vi fordelt på 6 værelser med 2 fælles badeværelser og plads til 12 på holdet.

 

efter morgenyoga spiser vi brunch sammen, som tilberedes af gårdens ejer, der samtidig er en dygtig vegetarkok.

 

Flemming står for alle måltider, hvor han til frokost stiller alt frem til vi kan lave sunde madpakker, hvis vi vil på udflugt fx ned til randkløvespalten, der er et oplagt udflugtsmål lige i nærheden.

 

om aftenen efter yoga tilbereder Flemming en grøn, delikat middag altid med en lille dessert.

 

opholdet koster 500 kr. i døgnet med fuld kost og logi, hvis man deler værelse

+ 200 kr. pr nat i gebyr for enkeltværelse.

 

prisen inkluderer sengelinned, håndklæder og brug af måtter/tæpper og afsluttende rengøring.

 

TILMELDING

tilmelding sker ved indbetaling af depositum/kursets pris = 1.800 kr. på reg. og kontonummer 0516-0000227731

- angiv e-mail og retreat UGE

selve opholdet betales kontant inden afrejse.

 

AFMELDING

- op til en måned før kursets start tilbagebetales depositum minus 15% i administration

- mindre end en måned før refunderes 50% af depositum ved afmelding

- mindre end to uger før kursets start betyder hele depositum er tabt

copyright © 1992-2018 meditativ yoga ved balancen.net - Britt Søndergaard