bornholm

namaste

sommeryoga

på Bornholm

sommeryogaferie

om sommeren står programmet på yoga udenfor i det grønne græs på gourmet og stille retreats på Bornholm.

 

de sidste 6 år har vi holdt sommer-yogaferie på solskinsøen.

 

vi bor på to vidt forskellige steder, henholdsvis AT MIMI'S midt på øen tæt ved skoven og på det nye hyggelige Ypnahøj retreat ved kysten midt mellem Gudhjem og Svaneke.

 

UGE 30 søndag d.21. - fredag d. 26.juli

meditativt yoga retreat ved kysten

 

UGE 31 søndag d. 28.juli - fredag d. 2.8

gourmet yoga retreat AT MIMI'S

 

UGE 32 søndag d.4.-fredag d.9.august

gourmet yoga retreat

uge 30 - uge 32

egentlig er yogaferierne på Bornholm sat op som retreats med stille perioder som en del af dagens program.

 

læs mere om sommer retreats'ne her

 

alle retreats starter med velkomstmiddag søndag aften og slutter med frokost fredag.

 

du booker selv din billet til øen, hvor vi dog indimellem finder ud af at følges ad og du betaler først dit ophold i kontanter ved afrejse.

 

healende behandlinger:

infrarød sauna koster pr gang 75 kr.

alle uger er der mulighed for at få forskellige behandlinger med massage og healing, mere her

 

 

juli 2015

Namaste Britt

Tak for et på alle måder vidunderligt retreat!

Det retreat er den bedste gave jeg har givet mig selv meget meget længe. Jeg fik fyldt min kop op og har drukket af den siden - med andre ord, gaven er kun vokset. TAK!

målet er en tilstand...!

 

Jeg har lånt to af dine bøger (Yoga - en vej til balance + Balance med urter) - begge meget inspirerende ift udvikling af mit yogi-liv.

Derudover har jeg tygget olie et par gange, børstet tænder i tea tree olie, smurt mig ind i sesamolie og i aften tænker jeg kroppen skal forkæles med en kikærtepeeling efter en dag i sommersolen. Og så har jeg lavet en masse yoga + meditation.

 

Retreatet gav mig så meget mere end de forventninger jeg kom med - af hjertet️ tak.

KH Stine

 

"Tak for en dejlig yogaferie.

Tænk at man kan opleve så meget på en lille uge - for andet år i træk.

Verden har fået flere farver, lyde, dufte. Og så fik jeg en god overraskelse da jeg kom hjem som bare bekræfter, at når vi forandrer os - så forandres også verden omkring os.....

Det var også rigtig dejligt at se hvordan folk på holdet ca. midt i ugen begyndte at lyse op.

Glæder mig til næste gang - indtil da vil jeg mærke pauserne......"

skrev Helle efter Bornholm i august 2015

om morgenen starter vi med stille meditation indenfor...

 

når solen er kommet rigtigt frem, rykker vi ud og laver et ganske særligt program inspireret af de 5 tibetanere.

 

om eftermiddagen dyrker vi meditativ yoga med fokus på afslapning smidighed og fordybelse, når vejret tillader det udenfor i det grønne græs.

 

fornem stemningen til eftermiddagens meditative yoga i det grønne her

 

på solskinsøen

 

program for alle retreats

søndag

ankomst og indlogering inden

velkomstmiddag kl. 19.30

 

mandag-torsdag:

7.30-9.30 de 5 meditative tibetanere

9.30-11 brunch

14.30-16.30 mauna (stilhed)

16.30-18.30 yoga

19.00 middag

 

fredag

7-9 de 5 meditative tibetanere

9-11 brunch

11-13 workshop om yogaens 8 trin

13-14 frokost

afrejse kl. 16 med mindre andet er aftalt

 

workshoppen fredag formiddag er en mulighed for at samle ugens tråde op og få svar på spørgsmål om filosofien bag yogaens 8 trin

 

 

 

urteworkshop

et år tog vi ind i ekkodalen forsynet med kurve under armen og samlede skovløg, mjødurtblomster, gederams, vejbred, padderokke og forskellige spiselige blomster og urter, som den kloge urtekone pegede ud efterhånden, som vi kom frem.

 

da vi igen kom hjem med fyldte kurve, blev der tændt et bål udenfor, hvor der blev kogt suppe, bagt kartofler og æbler til dessert og lavet pandebrød med grønne af urter - jo flere urter desto bedre.

 

det viste sig til aftensmaden at være brændenælde pestoen, der var den største favorit - men alt smagte dejligt og blev nydt med god appetit.

 
 
 
 
 

rent praktisk

yogaferierne på Bornholm er sat op som retreats med perioder i stilhed - mere HER

 

 

alle sommer retreats starter søndag aften og slutter fredag efter frokost

 

kursus

1 uges kursus med 4 timers daglig meditativ yoga fra mandag til fredag og i alt 21 timers undervisning inkl. workshop koster 1.800 kr.

2 uger 3.500 kr.

 

ophold

UGE 30

vores stille retreat er ved kysten i det nye dejlige retreatcenter Ypnahøj, der har de bedste rammer til meditative yoga retreats.

 

her bor vi i en dejlig rummelig gård med en stor charmerende have med den smukkeste udsigt til kysten, ikke mindst fra den skønne yogashala.

vi bor fordelt på 6 værelser med 2 fælles badeværelser og plads til 12 på holdet.

 

efter morgenyoga spiser vi brunch sammen og har adgang til køleskabet med åbent køkken hele dagen, mens vi om aftenen har en kok, der står for menuen af en økologisk grøn delikat middag (100% vegetarisk).

 

opholdet koster 500 kr. i døgnet med fuld kost og logi, når man deler værelse - 200 kr. pr nat i gebyr for enkeltværelse.

 

prisen inkluderer åbent køkken og brug af måtter/tæpper/rengøring.

 

UGE 31 og 32

AT MIMIS er en lille gourmet bed and breakfast beliggende tæt ved Almindingen midt på øen midt imellem Rønne, Åkirkeby og Gudhjem, 500 meter fra skoven

 

hos Mimi er en vigtig del af opholdet at blive forkælet med shots & den lækreste sunde mad med alt godt fra haven - mere om opholdet og kosten AT MIMI'S HER

 

der er plads til 9 på holdet fordelt på 3 værelser og i to campingvogne- der gælder først til mølle med mindre andet er aftalt.

 

spørgsmål om opholdet rettes direkte til Mimi.

 

KOSTEN koster pr. døgn med økologisk 100% vegetarisk helpension inkl. alt 350 kr.

LOGI pr. døgn 150 kr.

rengøring, lagner, håndklæder mm 100 kr.

 

PRIS I ALT pr uge kr. 4.300:

kursus 1.800 kr. for 21 timers undervisning

ophold (5x500) = 2.500 kr. for kost og logi.

enkeltværelsesgebyr = kr. 200 pr. nat

 

tilmelding

tilmelding sker ved indbetaling af depositum = kursets pris = 1.800 kr. på reg. og kontonummer 0516-0000227731

- angiv e-mail og retreat UGE.

selve opholdet betales på stedet kontant inden afrejse.

 

afmelding

- op til en måned før kursets start tilbagebetales depositum minus 15% i administration.

- mindre end en måned før refunderes 50% af depositum ved afmelding.

- mindre end to uger før kursets start betyder hele depositum er tabt.

send mig en mail: britt@meditativyoga.net

 

billeder fra årets retreats juli 2015

copyright © 1992-2018 meditativ yoga ved balancen.net - Britt Søndergaard