kreta

namaste

meditativ yoga under

den blå græske himmel

yoga i det græske ø-hav

om efteråret forlænger vi sommeren og holder yogaferie i det græske ø-hav.

gennem en del år kom vi på øen, Symi, men da der er SÅ mange græske øer, valgte vi at prøve noget nyt.

efteråret 2014 var vi på Amorgos, øen som af gode grunde blev scene for Luc Besson's store dykkerkultfilm fra '84, Le Grand Bleu.


2015 tog vi for første gang til Kreta - se billeder derfra på GALLERIET


her er vi lykkelige for at have fundet Sougia på sydvest Kreta, hvor vi vil tilbringe eftårets yogaferie og fremover fra midt i september til begyndelsen af oktober dyrke yoga under den blå græske himmel...


Sougia udtales som Surya på sanskrit, som vi kender fra solhilsen, Surya namaskar, hvor surya betyder sol.


vi dyrker yoga på stranden helt nede i vandkanten om morgenen badet i en gylden solopgang, se billedet nedenfor af den 1,2 km lange smukke strand


der er masser af plads til at dyrke yoga nede på stranden helst helt nede i vandkanten.


Sougia's store skønne strand er særligt velegnet til yoga, da den består af små runde sten, som man synker ned i og det føles som kombination af yoga med hotstone therapy.


se en lille pranayamaøvelse her


indimellem på meditativ udflugt ud i den skønne natur med måtten under armen, hvor vi dyrker yoga, hvor vi kommer frem...


herunder på udflugt til nabobugten, Lissos, hvor vi går gennem en imponerende slugt over bjerget og dyrker yoga i Asclepios templet - fornem stemningen i templet på galleriet












Tusind tak for en vidunderlig uge! Din meditative yoga gør noget helt specielt både for min krop og sjæl - jeg har mærket det både på Symi og efter jeg er kommet hjem. Roen følger mig, også selvom kroppen har løbet stærkt efter jeg er kommet hjem.
skrev Hanne, der har været med mange gange på både Symi og Kreta og nu har udgivet bogen, yoga i skolen


Det var alt hvad jeg havde drømt om og mere til. Jeg var rigtig glad for den måde du underviser på, din stemme og dine sange, og for mig føltes det rigtigt med de mange meditative yogaøvelser. Jeg føler virkelig jeg har fået noget med mig hjem, som jeg kan arbejde videre på. Jeg fornemmer, at jeg så småt begynder at give mere slip, og at min holdning hele tiden bliver bedre.
Lige siden jeg forlod Symi har jeg tænkt på hvornår det kan blive den næste gang.

KH AM


Det var en virkelig dejlig og livsgivende oplevelse.
Jeg føler mig som 10 år yngre i min krop og sjæl
Fie, Varkala december 2011, der er med på Kreta næsten hvert efterår, hvor hun har haft sin datter, niece, søster og mor med mange gange...




meditative udflugter

udover den daglige yoga morgen og aften arrangeres meditative udflugter, hvor vi øver os i, at vejen er målet...


tadasana (bjerget) oppe i bjergene


læs nyhedsbrevet om urtemeditation her


Sougia er omgivet af smuk natur optimalt

til at vandre på stier langs havet eller ind i bjergene.

den lokale kløft, agia Irini er et godt alternativ til den kendte Samaria kløft


omgivet af skøn natur i læ af bjergene er det oplagt at tage på opdagelse fx op til de lokale huler eller i følge guidebøgerne ad en af øens smukkeste stier langs vandet til Lissos.


udsigten oppe fra profeten Elias' kapel


selvom der er plads til at være alene, hygger vi os sammen på udflugter og vi ender tit med at spise brunch sammen efter morgenyoga og om aftenen mødes til middag på en af byens restauranter.


da målet med den meditative yoga er en tilstand, består yogaferien også af perioder i stilhed for at finde indre fred...

 
 
 
 
 

rent praktisk

EFTERÅRETS YOGAFERIE

10.september - 10. oktober 2019

vi er SÅ glade for at have fundet Sougia på Kreta's sydkyst.

udsigten over bugten med Sougia's lange skønne strand med bjergene i baggrunden


rejsen

du booker selv billetten til Chania CHQ lufthavn

på Vestkreta direkte med Norwegian eller fra Jylland Primera - eller bestiller flybilletten med en uges uspecificeret charterferie hos fx startours eller et af de mange rejsebureauer.


de fleste flyver direkte fra CPH med Norwegian med ankomst tirsdag, torsdag eller lørdag.


transfer

beregn 2 timers kørsel til Sougia.

ved ankomst/afgang tirsdag/lørdag aften finder vi tit ud af at følges ad til og fra lufthavnen.

desuden kører der dagligt 2 busser eller man kan tage en taxa til 95 euro.


kurset

der er 4 timers yoga dagligt undtagen tirsdag eftermiddag + lørdag der er ugentlig fridag

1 uge 2.100 kr.

pr. efterfølgende dag 300 kr.

2 uger 3.500 kr.

3 uger 5.000 kr.

hele perioden (11.9 - 10.10) 6.000 kr.


de fleste er med en uge fx fra lørdag til lørdag

men du kan være deltage nøjagtigt, som du har lyst, så længe der er plads på holdet.


opholdet

vi bor i den skønne bugt ved byen Sougia, hvor der er flere muligheder for at bo både rart og billigt, helt nede ved den smukke over 1 km lange strand.


pris pr nat med eget toilet/bad og altan

enkeltværelse pr nat fra 30 €

dobbeltværelse pr nat fra 35 €


det er nemt at booke opholdet på et af Sougias hoteller, hvor du finder en liste med de forskellige hoteller HER


kreta's sydkyst

siden efteråret 2015 går efterårets yogaferie til Kretas sydkyst, der har flere solskinstimer end resten af øen og et af Europa's mildeste klimaer.

Sougia ligger bag Lefka Ori, direkte oversat til de hvide bjerge - bjergkæden består nemlig af 50 tinder mere end 2.000 meter høje, så der er sne på meget af året.



  "Mit søvnbehov blev mindsket med ca. 2 timer og der sænkede sig en ro over mit sind."

læs mere HER om Stines yogaferie


pga. tekniske problemer er det bedst at sende en mail direkte til mig på britt@balancen.net











Jeg var med Britt på Amorgos september 2014. Var blevet hende anbefalet og tog af sted uden at have mødt hende eller prøvet hendes timer først. Det var noget af det bedste jeg længe har gjort. Og bestemt ikke sidste gang jeg tager af sted med Britt. Det var ekstremt lærerigt, og jeg kom meget mere i dybden med yogaens væsen, end jeg har prøvet hos andre yogalærere. Britt er en dygtig, omhyggelig og enormt vidende yogalærer, og tilmed supersød. Tak, tak og atter tak. Jeg har stadigvæk en fantastisk ro i kroppen og har fået indarbejdet de fem tibetanere som fast morgentræning. En fantastisk måde at få gjort krop og sjæl klar til dagen.

Namaste fra Lene Spanggaard.

copyright © 1992-2019 meditativ yoga ved balancen.net - Britt Søndergaard