santuari de Lluc

namaste

midt i bjergene

omgivet af pinjeskov

 

 

yogaferie på Lluc klostret

søndag den 4.juni-søndag den 11.juni

vi dyrker meditativ form for hatha yoga under åben himmel med geder og fårebjælder, fuglelyde og selv nattergalen, der synger så smukt, at alle har nemt ved at fornemme, at vi er landet et ganske særligt sted...

bedøm selv på billedgalleriet her

 

for hver dag værdsætter vi at bo på Lluc og falder mere til ro med en indre fred, der næres specielt under morgenyogaen, når solens første stråler kan mærkes i ansigtet og nok særligt på aftensmeditationen op til korset på det lille bjerg bagved klostret med udsigt ud over den smukkeste natur, der er badet i solnedgangens sidste gyldne lys.

 

fornem stemningen på en lille video her

 

kurset består af blid hatha meditativ yoga om morgenen inspireret af de 5 tibetanere - om aftenen mere fordybende & meditativt - i alt 4 timers yoga dagligt med en ugentlig fridag

 

selvom kroppen bli'r stærkere og mere smidig dag for dag, er målet en tilstand...

 

 

bag klosterporten

koret, oprindeligt kun drenge, stammer fra 1531 og synger hver dag inden den daglige gudstjeneste. drengene bor i en del af klostret, hvor deres indre gård er indrettet som fodbold- og basketballbaner.

 

bagved klostret ligger en botanisk have og en swimmingpool.

 

se mere på deres egen hjemmeside her

 

som til de fleste særlige steder er der en historie bag hvorfor klostret er grundlagt her - læs legenden her

 

 

 

meditative udflugter

udover den daglige yoga morgen og aften arrangeres 3 udflugter, hvor vi ta'r ud i det blå med yogamåtten under armen og dyrker yoga, hvor vi kommer frem...

 

 

vi dyrker eftermiddagens yoga på udflugterne her på kysten i den lokale

nationalpark San Calobra

 

hjemme på Lluc har vi flere skønne steder at vælge i mellem til dagens yoga

 

 

se flotte billeder fra sidste års

to yogaferier på Llucklostret HER

 

rent praktisk

Santuari de Lluc, et af Mallorcas ældste (fra 1200-tallet) og helligste klostre, ligger midt i en frodig dal omgivet af cypresser og pinjeskov højt oppe i trasmontana bjergene, der er Mallorcas højeste op til 1384 meter høje

 

selve opholdet betaler du selv ved ankomst til klostret, evt. med kreditkort.

et dobbeltværelse koster 56 € pr nat

et enkeltværelse koster 38 € pr nat

 

efter morgenyoga spiser vi brunch sammen i klosterets restaurant - buffet'en koster 8 €.

 

 

der er flere restauranter i og lige udenfor klostret, hvor vi kan spise både frokost og middag.

 

 
 
 

 

 

copyright © 2017 meditativ yoga ved balancen.net - Britt Søndergaard