anis

namaste

 

ANIS

Pimpinella anisum

anis

Pimpinella anisum

virker mod luft i tarmene, overvægt, åreknuder, kolik, hoste, forstoppelse og fordøjelsesproblemer.

 

Anisfrø har en beroligende og krampeløsende virkning, hjælper mod oppustethed og nervøst betingede forstyrrelser i mave og tarm. De kan tygges, som de er eller laves til the. Frøene er slimløsende og bruges mod bronkitis, astma og hoste med slim. Virkningen mod hoste forstærkes, hvis anis blandes med timian.

 

Anis påvirker hormonsystemet til at producere flere hormoner og er derved godt for mælkeproduktionen og potensen. Anis stimulerer nemlig sekretionen fra alle kirtler, specielt mælkekirtler.

Ammende kvinder kan drikke teen i tilfælde af mangel på mælk i brystet. Anis-te er velgørende og lindrende ved luftvejslidelser, søvnløshed og katar i svælg og strube. Anis-te tilberedes som udtræk. 1 tsk. til 1 kop kogende vand. Teen sies og drikkes varm. Bedst efter et måltid. NB: Folk med forhøjet blodtryk bør max indtage 2 kopper pr. dag.

 

En kop stærk anis te om morgenen på fastende hjerte siges at virke bloddannende og styrker fordøjelsen. Anis blandet med timian er godt at give små børn i tilfælde af kolik. Anis stimulerer samtidig de vitale organer som hjerte, lever, lunge og hjerne.

 

Allerede i Henrik Smiths lægebog fra 1500-tallet anbefales de sammen med kommen og fennikel som et effektivt middel mod tarmluft. Ved kolik hos småbørn kan anis-te være en god løsning. Anis er faktisk noget af det bedste, der findes for fordøjelsen.

 

Der er mindst tre forskellige plantearter man kalder anis. Stjerneanis, Illicium Verum fra Kina, der er den som Anthony William anbefaler i Den Medicinske Seer til at fjerne Epstein-Barr-virus i både lever og skjoldbruskkirtel - den skal som den eneste dog kun bruges varsomt. Kommenanis fra Vogeserne er den mest almindelige og den sidste Pimpinella anisum, som tilhører samme familie som guleroden (skærmplantefamilien). Denne kan man også kalde anispimpinelle, romersk fennikel eller sød fennikelkommen og kendes ved den stribede stængel som bærer forskellige slags blade.

Grundbladene er runde, mens de øverste blade er fjersnitdelte i smalle lancetformede afsnit. Dens gullighvide blomster sidder i løse skærme og giver frugt i form af små æg med to behårede frø.

Dette sidste kendetegn er vigtigt for ikke at forveksle den med den giftige skarntyde, der dræbte Sokrates!

 

Spansk anis er askegrå og den, man oftest finder. Russisk anis er nærmest sort. Albi-anis er hvidlig og endelig Touraine-anis, der er kraftig grøn og meget sød.

 

Det er en kendt lægeplante i både Indien, Kina og det meste af Europa.

 

Karl den Stores forordning i det 9. årh. påbød, at hver eneste plante, der dyrkedes i Sct. Gallens klosterhave skulle plantes i en af hans kongelige haver - anis var hans favorit!

Den har været så værdifuld i England, at der blev lagt told på importen.

 

copyright © 1992-2018 meditativ yoga ved balancen.net - Britt Søndergaard