asparges

namaste

ASPARGES

Asparagus officinalis

asparges

Asparagus officinalis

 

hvor det latinske navn, officinalis, hentyder til dens tidligere anvendelse som lægeplante.

 

Asparges er en fremragende kilde til glutathion, en antioxidant, som i alvorlig grad mangler ved alle former for stær og virker samtidigt stærkt kræfthæmmende.

 

Glutathion kan uskadeliggøre mindst 30 kræftfremkaldende stoffer. Den neutraliserer de frie radikaler som et enzym og forhindrer fedtstoffers forharskning.

 

Glutathion medvirker også til at hindre skader, fremkaldt af giftige stoffer ved at virke særlig udrensende...!

Asparges virker vanddrivende, let afførende og samtidig beroligende på hele nervesystemet. De driver overflødig væske ud af kroppen og kan afhjælpe problemer ved et for stort hjerte, som ældre kan lide af. Asparges kan indtages medicinsk ved at tage en spiseskefuld friskpresset saft flere gange dagligt. Drik aspargesvand, som er det vand, der er tilbage efter aspargeshovederne er blevet kogt/dampet, mod urinvejsproblemer og leddegigt.

 

Asparges har en irriterende egenskab. Det får urinen til at lugte grimt, i hvert fald for ca. 40 % af befolkningen. Disse 40 % af os har et gen, der gør, at de kan nedbryde nogle aminosyrer, som findes i asparges. Derved dannes nogle andre svovlforbindelser, som har en skarp lugt, der lugter noget i retningen af rådnende grøntsager.

 

Rent videnskabeligt er der lidt debat om, hvad det helt præcist er for et stof, der giver lugten. De fleste hælder til, at det er metylmerkaptan (CH3-SH), som også findes i små koncentrationer i prutter og dårlig ånde.

 

Romerne dyrkede asparges helt tilbage til år 200 f.Kr.. De nød asparges i sæsonen og de var også de første, der fandt ud af, at man kan fryse asparges. Første århundrede bragte stridsvogne og løbere asparges fra Tiberen til alpernes snegrænse, hvor de blev opbevaret indtil årets store fest, Epicurus festivitasen. Romerske kejsere havde en særlig aspargesflåde, der indsamlede og bragte de allerbedste asparges til kejseren.

Asparges var velkendt hos de gamle kejsere og Cæsar Augustus definerede hast for sine undersåtter, som hurtigere end du kan koge asparges.

 

De tidlige nordamerikanske indianere tørrede asparges for senere brug eller til at lave medicin. Asparges blev blandt andet brugt mod blære- og nyreproblemer.

 

Den medicinske Seer anbefaler asparges som nummer 4 på sin top 20 liste i effektivitet til at bekæmpe Epstein-Barr-virus, i det asparges renser lever og milt, samt styrker bugspytkirtlen.

copyright © 1992-2018 meditativ yoga ved balancen.net - Britt Søndergaard