gulerod

namaste

GULEROD

Daucus carota

 

gulerod

Daucus carota

er en utrolig rig kilde til betacaroten, forstadiet til A-vitamin, som holder huden glat og smidig og er én af de vigtigste antioxidanter.

 

En gulerod om dagen sænker ifølge forsøg forekomsten af slagtilfælde med 68 %.

 

Indholdet af betacaroten i en middelstor gulerod halverer risikoen for lungekræft, selv hos tidligere storrygere.

 

Gulerødder nedsætter risiko for øjensygdomme som grå stær og smerter i brystet.

 

Det høje fiber indhold sænker kolesterolniveauet og fremmer regelmæssig afføring.

 

Gulerødder er gode for hud og slimhinder, stimulerer lever samt skjoldbrusk-

kirtel og andre endokrine kirtler og organer. Nye undersøgelser viser, at gulerødder styrker hele immunforsvaret.

 

Guleroden er måske den bedste og hurtigst virkende basedanner af alle. 20 minutter efter du har drukket et glas friskpresset gulerodssaft, kan det måles på urinen, der er blevet mere basisk. Urin, som er mange gange mere surt end normalt, bliver normaliseret indenfor få timer ved indtagelse af friskpresset gulerodssaft.

 

Mavesyre responderer omgående og blødende gummer kureres øjeblikkelig. Bemærk, at opvarmning ikke skader betacaroten, men derimod kan en let tilberedning faktisk lette optagelsen for kroppen.

 

Guleroden er en meget gammel kulturplante, der oprindeligt stammer fra Lilleasien. Den har været kendt siden middelalderen, men den orangefarvede gulerod, som vi kender den i dag stammer først fra sidste halvdel af 1800-tallet.

 

Purpurfarvede og grønne gulerødder var de mest populære varianter, da man startede med at forædle guleroden i Centralasien. Den orange farve slog først igennem som den eneste rigtige gulerodsfarve i løbet af det 19. århundrede.

 

I middelalderen brugte man gulerodsjuice til at give smør en mere appetitlig farve.

 

Modebevidste kvinder i England i 1800-tallet brugte gulerødder til at dekorere deres hatte med. Første gang, man brugte guleroden som fødevare frem for dekoration, var i det 12. århundrede, hvor man i Spanien spiste gulerødder med olie, vineddike og salt.

 

Under visse religiøse højtideligheder blev gulerødder skåret ud som runde mønter, som symbol på kommende velstand.

 

De gamle grækere kaldte guleroden for "karoton".

 

I Tyskland lavede man en varm drik ud af gulerødder, der var skåret i små stykker og stegt.

 

Gulerodskagen opnåede sin popularitet ved at blive serveret på de fleste amerikanske landsbymarkeder i 60'erne. Den første rigtige gulerodskage blev opfundet i Texas af Viola Schlicting, der brugte en gammel gulerods- og nøddebrødsopskrift som udgangspunkt.

copyright © 1992-2018 meditativ yoga ved balancen.net - Britt Søndergaard