hyld

namaste

HYLD

Sambucus nigra

hyld

Sambucus nigra

 

har så mange anvendelsesmuligheder inden for medicin, at den er blevet kaldt den fattiges apotek, fordi man kunne få et billigt middel mod alle sygdomme.

 

Nyere forskning har netop bevist, at bærrene også virker virusbekæmpende.

 

Planten kan bruges til meget forskelligt, hvor der findes mindst 50 opskrifter, som inkluderer hyldeblomst og bær, se forslag til anvendelse nedenfor...

 

Hylden kan anvendes ved unormal vandladning, som fx ved en såkaldt svag blære, hvor man har bedst ved at bruge et udtræk af bærrene.

 

Der blev tidligere fortalt mange folkeeventyr om hyldetræet.

 

Man sagde, at man skulle bede træet om lov, før man fældede det, ellers ville dets ånd tage hævn.

 

I gamle dage hed det sig, at gudinden Freja - senere kendt som hyldemor - boede i hylden, og fældede man hylden ved sit hus uden at plante en ny, var det med risiko for, at ulykker ville ramme en.

 

træet blev forbundet med trolddom.

 

Man troede, at hyldetræets ånd var så stærk, beskyttende og hævngerrig, at man endda skulle bede om tilladelse til at bruge dets blomster og bær.

 

I 1664 skrev John Evelyn om hylden: ”Hvis man fuldt ud kendte de helbredende egenskaber i dens blade, bark og bær, ved jeg ikke, hvad en landmand kunne fejle, som han ikke kunne hente et middel mod i hver hæk, enten det var sygdom eller sår.”

 

opskrifter med hyld

 

Der findes masser af opskrifter med både hyldeblomst og bær. Her kommer et par forslag fra urtebogen:

 

Hyldeblomstvand kan bruges som ansigtsvand som mildt sammentrækkende til øm og fedtet hud.

 

Blomsterne anvendes til hyldeblomstdrik eller te, hvor de kan kommes direkte i en kop kogende vand. Blomsterne kan tillige kommes friske i salaten eller spises fx dyppet i tynd dej, friturestegt evt. drysset med sukker.

 

Bærrene har et højt indhold af A- og C-vitamin og kan anvendes til saft og suppe.

 

Et kraftigt afkog af bladene kan bruges som et insektbekæmpelsesmiddel mod angreb af bladlus.

 

Mod høfeber drikkes tre kopper om dagen, inden sæsonen starter. Er symptomerne allerede opstået, kan de lindres ved at spise de friske blomster.

 

enkel opskrift på hyldeblomstsaft:

ca. 30 hyldeblomstskærme

3 økologiske citroner

3 spsk. citronsyre

700 g. sukker (evt. rørsukker)

1 1/2 l vand

 

evt. revet citronskal afhængig af smag suppleret med mere eller mindre af det hvide 'kød' bag skallen, som giver en bitter smag.

opløs sukker og citronsyre, kog det i vandet og tilsæt hyldeblomster, citronsasft og jo mere bittert du ønsker det, citron i skiver og hvidt kød.

kog det op og lad det stå med låg på 3-5 dage i køleskab, inden det filtreres fx gennem et klæde eller med si og puttes på flaske eller fyldes op som isterninger, der er nemme at fryse ned og anvende senere.

copyright © 1992-2018 meditativ yoga ved balancen.net - Britt Søndergaard