yogiens husapotek

namaste

et yogisk liv

er et sundt liv

 

yogiens husapotek

kostens effekt kommer vi ikke uden om og ernæringens betydning bliver mere tydelig efterhånden som bevidstheden øges.

 

som yogi opstår der helt naturligt en lyst til at spise sundere.

 

efter at have dyrket yoga siden 1985 og undervist siden '92, er jeg tit gennem årene blevet spurgt, hvor man kan læse om det ene eller andet.

 

på flere yogaferier i Indien har vi fået en helt naturlig interesse for, hvordan inderne anvender masala'en med alle de mange spændende krydderier og der opstår et naturligt behov for at vide, hvordan krydderierne påvirker fordøjelsen, da næsten alle opdager, at de uden problemer optager og fordøjer deres mad helt uden at blive oppustede, som derhjemme.

 

det viser sig, at der fx blot er brug for 3 nelliker i kålsuppen, og så kan alle fordøje kål.

 

det er vigtigt ikke blot at l æ s e om ernæringens betydning...!

 

ET GRAM PRAKSIS ER BEDRE END ET TON TEORI

 

som kineserne siger:

hvad du hører, glemmer du

hvad du ser, husker du

hvad du gør, forstår du

 

der er SÅ mange faktorer, som vi ikke selv er herre over, som fx hvilken larm vi lever i eller den luft, vi trækker vejret i!

det eneste, som vi selv kan bestemme 100% over er, hvad vi spiser og drikker!

 

mit ønske med min urtebog er, at vi tænker mere over, HVAD vi kalder mad!

 

et enkelt måltid mad kan gøre dig syg

og den rigtige kost kan gøre dig rask!

 

når du for alvor begynder at mærke, hvordan maden påvirker dig, er det svært at lukke øjnene for det ansvar der er i, hvad du putter i munden.

 

altså håber jeg med min urtebog at bidrage til en større bevidsthed om naturens skatkammer og vække en lyst til at spise sundere og mere naturligt!

 

"Lad din mad være din medicin & medicinen din mad." Hippokrates

 

 

hvad er den korrekte kost?

uanset om det gælder mennesker i almindelighed eller yogier i særdeleshed, så er der vidt forskellig opfattelse af, hvad vi mennesker skal spise afhængig af, hvor vi søger svarene...

 

de gamle ayurveda-bøger skelner mellem 3 slags føde:

 

sattva, der betyder frisk, saftig, nærende, let, sød og velsmagende mad, som giver den nødvendige energi til kroppen uden at belaste den.

 

eksempelvis saftige frugter, friske grøntsager, som er let fordøjelige, frisk mælk og smør, spirede bønner, korn og nødder, mange urter og krydderier i de rigtige kombinationer med andre fødevarer.

 

i modsætning til den opflammende raja, der består af stærk, bitter, sur, salt, skarp, varm og tør kost, der øger hastigheden og varmen i den menneskelige organisme.

 

fødevarer, der er blevet stegt i olie eller kogt for meget eller spist i overskud og mad, der er stærkt krydret med fx chili og hvidløg.

 

eller den sløvende tamas, der består af fødevarer, der er stærkt forarbejdede, fra dåse, frosne, genopvarmede, gamle eller uforenelige med hinanden - kød, fisk, æg og spiritus er særligt tamasic!

 

rendyrkede yogier tilstræber at leve 100 % sattvisk og kan med det yogiske liv overleve let på sattvisk føde alene!

 

mens de fleste andre dødelige, der lever i en moderne verden er nødt til at holde trit med sin energi ved brug af rajasic energi.

 

de burde holde en balance mellem sattva og raja føde og forsøge at undgå tamas så meget som muligt.

 

 

BIBLIOTEKERNES LEKTØRUDTALELSE:

Leksikon-lignende bog med opslag på rigtig mange forskellige urter, frugter, nødder, grøntsager, olier osv.

Den henvender sig til dem, der har lyst til at arbejde med kosten som en konkret del af deres sundhed

 

Beskrivelse

Britt Søndergaard har skrevet et par andre bøger med udgangspunkt i yoga, og har en bred viden om yoga på alle mulige måder, og her altså også forstået som sundhed og helbredelse via kost.

 

Tanken er, at når man beskæftiger sig med yoga og renselse, er det naturligt også at beskæftige sig med kosten, og den er skrevet for at hjælpe forfatterens elever, der havde svært ved at huske, hvad de forskellige urter indeholdt.

 

Bogen er grundig, og bagerst findes faktaafsnit med syre/base balance, kostsammensætning osv. Til sidst kort kildeoversigt.

Sproget er enkelt og forståeligt, men fint nuanceret.

 

Sammenligning

Urt!: din helbredende have fra 2009 rummer en del af de samme oplysninger, men kun om 16 urter. Der findes en del andre "Husapoteker", denne udmærker sig ved sin yoga-vinkel.

 

Samlet konklusion

En udmærket bog til dem, der gerne vil arbejde med sundhed som en del af den daglige kost, eller med urter som en del af en helbredelse.

Lektørudtalelse

Camilla Sejerøe

 

 

"Urter kan enten være spiselige eller giftige, afhængig af dosis. Med dyb respekt for naturen, hvor hver eneste plante spiller hver sin helt enestående symfoni af virksomme stoffer, der samarbejder og virker på så uendelig mange måder, er der i BALANCE med urter – en yogis husapotek udvalgt 108 af de mest almindelige."

her præsenterer jeg nogle urter fra min urtebog, balance med urter - en yogis husapotek, inspireret af årstiden og hvad der vokser, hvor vi er i skrivende stund:

 

2018

januar - ris

februar - linser

marts - spidskommen

april - skvalderkål

maj - oregano

juni - kartoffel

juli - mynte

august - tomat

september - agurk

oktober - oliven

november - aloë vera

december - appelsin

 

2017

januar - kakao

februar - koriander

marts - basilikum

april - frø og spirer

maj - anis

juni - rosmarin

juli - timian

august - svampe

september - teatree

oktober - vindrue

november - figen

december - dadel

 

2016

januar - chili

februar - bukkehorn

marts - bønner

april - chia

maj - kirsebær

juni - kokos

juli - abrikos

august - fersken

september mandel

oktober hasselnød

november chufa

december valnød

 

2015

januar - gurkemeje

februar - peberrod

marts - pastinak

april - gulerod

maj - brændenælde

juni - jordbær

juli - hindbær

august - blomme

september - brombær

oktober - carob

november - jordskok

december - kål

 

2014

januar - peber

februar - kardemomme

marts - nellike

april - asparges

maj - mælkebøtte

juni - hyld

juli - lindeblomst

august - blåbær

september - pære

oktober - kastanje

november - græskar

december - rødbede

 

2013

november - ingefær

december - kanel

 

min urtebog er et opslagsværk med eventyr om urternes oprindelse og praktisk information om deres anvendelse og effekt

i løbet af yogaferien i Sydindien og efter at have smagt deres skønne mad med alverdens krydderiblandinger af masala, arrangerer vi ind i mellem et ayurvedisk madlavningskursus.

 

på et af kurserne stod jeg ved siden af kokken og forklarede, hvordan krydderierne virker som medicin...

efter et vist nok lidt længere svar med gode råd, fik jeg spørgsmålet: 'hvordan skal vi kunne huske ALT det?'

og jeg lovede at skrive en bog og samle al denne vigtige viden.

 

da jeg et halvt år senere skulle gennemgå en knæ-operation, hvor jeg ikke kunne gå i sammenlagt 5 uger, opstod der en oplagt lejlighed til at holde mit løfte.

 

resultatet blev denne bog, som jeg endte med at udgive på mit eget forlag, BALANCEN

 

vegetar eller ej

der er mange grunde til at vælge kødet fra – miljøet, helbredet, dyrene, etikken og karmaen...

 

Einstein var fortaler for vegetarismen og sagde i den sidste del af sit liv:

 

"Nothing will benefit human health and increase chances of survival for life on earth as much as the evolution

to a vegetarian diet."

 

Einstein har ret!

INTET har så stor en effekt og påvirker så mange faktorer positivt, som at vælge kødet fra - tag et af de vigtigste valg

i hele dit liv!

copyright © 1992-2018 meditativ yoga ved balancen.net - Britt Søndergaard