ingefær

namaste

 

INGEFÆR

Zingiber officinale

ingefær

Zingiber maxima

 

virker opvarmende og godt mod alle sygdomme udløst af kulde og fugtighed, hvilket betyder reumatiske lidelser, hoste og forkølelse, da det sætter gang i kroppens egen modstandskraft.

 

Ingefær er en gammel kulturplante, som har været dyrket i mange tusinde år i Indien og Kina.

 

Rodstænglerne, som er den spiselige del, er kraftige, fingerdelte og stærkt arrede efter blade og skud. De er udvendig lysebrune, og indvendig har de en svag gulgrøn, ind i mellem lilla farve.

 

Stænglerne indeholder æteriske olier med en brændende smag, som skyldes stofferne gingerol og zingeron.

 

Da forskerne efterprøvede ingefær, virkede det lige så godt eller bedre end en del moderne lægemidler mod køresyge, søsyge og kvalme.

 

Ingefær virker fx bedre end søsygemedicinen Diphenhydramamin ifølge undersøgelser i Utah. Her fik forsøgspersonerne en halv teskefuld ingefærpulver og klarede sig længere tid uden kvalme end med 100 mg af medicinen. Ingefær forhindrede opkastning hos 72 %, beskyttede 38 % mod søsyge og virkede blot 25 minutter efter indtagelse.

 

Videnskaben har ved flere undersøgelser bevist, at ingefær er noget af det bedste, man kan tage for balancenervesystemet. Det bør derfor altid bruges mod kvalme og rejsesyge.

 

Ingefær har bevist sin store evne til at undertrykke den kvalme, der ofte opstår ovenpå bedøvelse efter operation. Den engelske læge M.E. Bone fra Barthelomews Hospital i London har konkluderet, at et halvt gram ingefær (en tredjedel teskefuld) gav bedre resultater end indsprøjtninger med 10 mg metoclopramid, som er et almindeligt lægemiddel mod opkastning. Den største fordel ved brugen af ingefær er dets manglende bivirkninger. Bone fremhæver, at kirurger viger tilbage fra at bruge moderne lægemidler mod kvalme efter operationer, netop på grund af deres alvorlige bivirkninger. Ingefær virker forebyggende i bred almindelighed på patienter, der venter på at blive opereret.

 

Ingefær styrker optagelsen af næringsstoffer og lindrer kramper i forbindelse med Epstein-Barr-virus ifølge den Medicinske Seer.

 

Ingefær stabiliserer mavetarmflora og fjerner luft ved krampe og kolik. I ayurveda er ingefærroden meget værdsat, da den virker i hele systemet, især på fordøjelse og åndedræt.

 

Ingefær kaldes i ayurveda roden til alt godt og er noget af det mest basedannende, der findes - derfor nu i Vesten også kendt som et vidundermiddel mod gigt.

 

Ingefær er så effektivt, at selv den minimale dosis, der er i ginger ale, sodavand med ingefær eller en ingefærkiks kan kurere en mild kvalme.

 

et lille YOGINIRÅD:

Det kan ligeledes bruges udvendigt på kroppen i revet form direkte på huden fx bag på lænden for nyrerne eller i navlen mod menstruationssmerter. På den måde letter smerten og spændingen opløses, så det bliver muligt at slappe af...

copyright © 1992-2018 meditativ yoga ved balancen.net - Britt Søndergaard