rosmarin

namaste

 

ROSMARIN

Rosmarinus officinalis

rosmarin

Rosmarinus officinalis

hæver blodtryk og sætter gang i adrenalinudskillelsen fra binyrerne. Denne stedsegrønne plante stammer fra middelhavsområdet og er omgivet af symbolik.

 

I Antikken blev den gjort hellig af Afrodite, symbolet på skønhed og kærlighed.

 

I Bayern binder man brudekranse af rosmarin på samme måde, som vi herhjemme bruger myrter.

 

I Spanien tror man på, at det var en rosmarinbusk, som gav Jomfru Maria beskyttelse under flugten til Ægypten.

 

Men rosmarin er ikke blot symbol på kærlighed og troskab, men også det evige liv, hvor man ved begravelser tidligere lod en rosmarinkvist følge med den afdøde i graven.

 

Rosmarinblade har et højt indhold af æterisk olie. Som te eller krydderi stimulerer den blodcirkulation, fremmer fordøjelsen og styrker nerver og hjerte.

 

Præsten Kneipp fremstillede en rosmarinsalve mod hjertelidelser og anbefalede at bruge den i badevandet for at modvirke forkølelse, menstruationsbesvær og luft i maven. Badet bør dog tages om morgenen, da det ellers kan forstyrre søvnen.

 

Man bar buketter af aromatiske urter herunder rosmarin, som et værn mod sygdom og pest. Der var rosmarin i den berygtede forbrydereddike, som tyvene brugte som desinficerende middel, når de røvede fra pestsyge.

 

Rosmarin kan forværre migræne, hvis man tager det under anfaldet.

 

De gamle grækere forbandt den med hukommelsen, og i flere hundrede år var det almindeligt at bære den ved bryllupper og begravelser som symbol på kærlighed. Rosmarinekstrakt har en beroligende virkning på hjernen og mindsker dermed også angst og stress. Samtidig viser undersøgelser også, at det hjælper hjernen med kort- og langtidshukommelsen.

 

Gennem flere årtusinder er rosmarin blevet brugt som hukommelsesstyrkende middel, og nu er forskerne i fuld gang med, at påvise dets evne til at fremme de kognitive funktioner. Man anvender også rosmarin til behandling af demens. Nyere forskning viser, at carnosinsyre også beskytter hjernen uden bivirkninger, som findes ved mange andre lægemidler. To nye undersøgelser viser, at caronosinsyre aktiverer en signalsti, som beskytter hjernecellerne mod de skader fra frie radikaler, man typisk ser ved hjerneblødning og andre lidelser, som eksempelvis Parkinsons og Alzheimers.

 

I følge Anthony William er rosmarinbade effektive til bekæmpelse af Epstein-Barr-virus og bidrager til at beskytte blodkarrene.

 

Der findes masser af forskningsrapporter om rosmarins omfattende antioxidante aktivitet. Rosmarin skulle efter sigende indeholde over 20 antioxidanter og bør være det eneste stof med immunforsvarsregulerende, betændelseshæmmende og antioxiderende aktivitet. Derfor er der rigtig mange årsager til, at mange mennesker kender denne plante som en magisk og helbredende plante.

 

Andre forsøg viser, at de antioxidanter, som findes i rosmarin og rosmarinsyre, også er virus- og bakteriedræbende, samt antiinflamatorisk/betændelseshæmmende, hvilket beskytter hjerneceller mode beta-amyloide skader. Beta-amyloide plak produceres når hjerneproteinet APP (amyloid Procursor Protein) opdeles af enzymer. Dette får da hjernens nerveceller til at nedbrydes og dermed dø. Det er netop det man anser for at være starten på bekæmpelsen af Alzheimers.

 

De 20 antioxidanter bekæmper skader forårsaget af frie radikaler. De giver en kraftig beskyttelse mod kroniske sygdomme herunder Alzheimers, som er en af de mest frygtede sygdomme i dag. Antioxidanter ødelægger frie radikaler, men det er dog ikke alle antioxidanter, som er lige gode. Oftest kan en antioxidant, når den har neutraliseret en fri radikal, ikke længere anvendes som en antioxidante, fordi den derefter omdannes til et passivt stof, eller endnu værre, den omdannes til en fri radikjvf. Men det er netop her, at rosmarin udskiller sig. Rosmarins antioxidanter virkning holder længere, og indeholder desuden 20 antioxidanter, bl.a. carnosinsyre, som er den eneste antioxidant, som er i stand til at deaktivere frie radikaler via en kaskadaproces. Forsøg har vist, at når carnosinsyre angriber frie radikaler, omdannes det til mindst fire andre stoffer, som hver især har evnen til, at neutralisere yderligere frie radikaler.

 

I mange år er rosmarin blevet brugt som et antimikrobialt fødevarekonserveringsmiddel, men nu viser undersøgelser, at det med sikkerhed kan byde på meget som et kosttilskud. Især til forebyggelse af visse kræfttyper, allergier og udvikling af Alzheimers.

 

De fleste mennesker lider i dag af forskellige former for allergier. Alle mennesker kender minimum en eller to mennesker som lider af det og dermed ved hvor irriterende det er. Disse allergier kan være årstidsbestemte, men det kan også blot være allergier som eksempelvis støvallergi. En allergi viser sig i form af en irriterende nysen eller bronkierne, som har trukket sig sammen, og dermed kan man ikke få luft gennem næsen og det føles som om, den er stoppet med snot. Den betændelseshæmmende egenskab rosmarin har, hjælper også mod allergi!

 

Der er lavet forsøg på dyr, som har vist at rosmarinekstrakt mindsker den inflammation, der er ledsaget allergiske reaktioner over for husstøvmider, hvilket tyder meget kraftigt på, at rosmarin kan hjælpe mod husstøvmider og astma.

 

Navnet rosmarin kommer fra latin og betyder havets dug. Det hentyder formodentlig til både plantens voksested, som ligger tæt ved havet og til blomsternes lyseblå farve. Noget vi nyder godt af på vores yogaferie i Middelhavet, både på Mallorca, hvor den vokser i høje buske nærmest træer og på samme måde i det græske ø-hav, jvf billederne nedenfor hvor dagens udflugt bringer os op i et lille lokalt kapel med eftermiddagens yoga omgivet af alt det græske blå...

 

 

copyright © 1992-2018 meditativ yoga ved balancen.net - Britt Søndergaard