mallorca

en indre såvel som ydre rejse

i Mallorcas skønne natur

meditative kloster retreats

et stille retreat i et gammelt kloster kan være en særlig chance for at opleve indre fred og ro...



SILENT RETREAT

uge 23 + 24 + 25 på castell d'Alaro

søndag den 2.juni - søndag den 23.juni 2024



SILENT RETREAT uge 23 + 24 + 25

søndag den 2.juni - søndag den 23.juni 2024

Castell d'Alaro er en gammel borg med et velbevaret moderniseret lille kloster bygget på toppen af et bjerg i 821 meters højde, hvortil man udelukkende kan komme gående.


læs et nyhedsbrev skrevet bag klosterporten


'Tak, tak, tak for en helt fantastisk uge på Mallorca - det var endnu bedre end jeg havde drømt om; jeg kunne ikke ønske mig noget anderledes. Det var helt perfekt!'

juni 2022


"En yogarejse over al forventning!

Jeg kom med en krop og et sind, der var fyldt til randen af stress, tankemylder, spændinger, tristhed og har på bare en uge fået udvidet mit indre rum, så der nu er ro og plads til mig igen.

Vidunderlig meditativ yoga har forbundet mig med min krop påny og jeg har lært mere om mig selv og mine grænser, udfordringer og styrker.

Jeg er blevet meget inspireret til at tage yogaen med mig hjem - i krop og sjæl!

Fantastiske udflugter til bjergtoppe, skovdækkede klippelandskaber, autentiske charmerende landsbyer, klostre, kasteller, rolige strande og eventyrlige kløfter med dyp i turkisblåt hav har givet mig vidunderlige oplevelser for livet på denne guddommeligt smukke ø, som jeg med sikkerhed vender tilbage til. Tak!"

skrev Mette på yogaferie på Lluc i juni 2016


Det Evige Nu på Maria-bjerget.

At være i stilhed i 4 hele døgn havde jeg ikke prøvet før!
Og helt ærligt, så var jeg egentlig lidt spændt på at opdage hvad der var derinde .. derinde, i min indre stilhed.
Så det var med spænding at jeg rejste mod Silent Yoga Retreat på Maria-bjerget ved Pollensa på Mallorca.
Dagene på Bjerget fløj afsted, og stilheden viste sig at være en ualmindelig dyrebar perle, som jeg ønsker for alle mennesker at opdage i sit indre. ‘Åben dit Hjerte til en ny dag’ sir Britt til morgen yogaen kl 7 på Klostrets Syd-Øst-vendte terasse med udsigt til Middelhavet og bjergene, der trygt omfavner havnebyen. Stille står solen og kroppen op, som om de 2 har fulgtes ad forevigt, og det har de måske på sin vis også. Senere, hjemme igen i by- & hverdagslivet, kan jeg stadig høre Britts bløde inviterende stemme om morgenen, når jeg lander på yogamåtten; ‘Åben dit hjerte til en ny dag’.
Og det gør jeg så. Igen. For særligt med det åbne hjerte føler jeg mig tæt på stilheden. Tilstede lige midt i Nu’et. Eller i de øjeblikke hvor jeg måske mister det nærværende fodfæste hører jeg Britts stille visdom ‘hvor var du der? - hvorfor ikke bare være her?’.

At være tilstede på Silent Yoga Retreat var en sand oplevelse for livet. Klosteret er et af de smukkeste steder jeg har boet i mit liv.
Stilheden indeni, føltes på en gang særdeles velkendt og helt som at opdage det nyfødte.
Det er som at læne sig ind, læne sig lidt mere ind, tilbage, nogen gange frem, ind i noget der bedst kan beskrives som når man læner sig ind i armene på en elsket. Velkendt, dybt roligt og i det stille rum er der uendelig mængder af plads - her findes dufte, farver, smag forrygende levende. Her danser ydmygheden & storheden selve livets dans, og i en legende bevægelse sætter dig fri til blot at opleve Nu’et .. igen og igen.
Og det eneste du skal gøre, er at vælge at læne dig ind.
I stilheden forstod jeg det simple ved at hvert Nu har sin egen karakter. Altid er der nye detaljer at finde. Andre detaljer. Foranderligheden. Livet levet.
‘Det Evige Nu’, sir Britt.
I den friske luft og insisterende sol lander ‘Det Evige Nu’ i mig, som selve oplevelsen af Livet.
Og jeg tog det til mig. Nu’et & Livet. Jeg valgte Ja Tak, tog chancen og lænede mig ind; og det Evige Nu er nu også mit. Det er kommet for at blive, kan man sige, med et Glimt i Øjet.

Oplevelsen af det Evige Nu i klosteret på Maria-bjerget har på mange måder forandret mit liv. Det var en uendelig nærværende invitation til at vende hjem til mig selv, endnu mere og med større engagement og lyst til Livet I Nu’et. En invitation jeg modtog med stor glæde.


Som yogalærer står Britt virkelig stærkt, dybt forankret i Nu’et. Det er tydeligt inspirerende at hun har gået vejen selv, og fortsætter med at gå. Tusind Tak kære Britt for at bære dit indre lys med en unik skønhed og glæde, der spreder sig som ringe i vandet. I hvert eneste Evige Nu. Af hjertet Tak. Det Åbne Hjerte. I det Evige Nu.

Hanne S. Brøgger, Jordemoder, juni 2019.


meditative udflugter

udover meditativ yoga til solopgang og solnedgang består kurset af dagens pranayama, hvor vi i løbet af dagen tager ud af klostret på opdagelse med yogamåtten under armen og finder steder ude i naturen til meditation.


et dejligt nu i sa Calobra




vi har yogamåtten med og dyrker yoga, hvor vi kommer frem...



et dejligt nu med meditativ yoga


"man lærer at slappe af

og får et andet syn på livet..."

sagde Finn, der tog med sin kone i kloster og nu har været med på yogaferie for 4.gang...


selvom kroppen bli'r stærkere og mere smidig dag for dag, er målet en tilstand...


stilhed (mauna) er en del af alle kloster retreats, hvor der er kortere eller længere perioder i stilhed, altid inden yoga både om eftermiddagen og hvor vi først bryder morgenens stilhed ved den fælles morgenmad - mere om den spirituelle disciplin, mauna her




få en fornemmelse af tidligere

klosterretreats HER


OBS: pr 1.1.2019 er en ny lov trådt i kraft, der medfører, at jeg ikke længere må lege rejsebureau, men udelukkende kun kan stå for yogaen og selve kurset på destinationen.
det betyder, at ALT hvad der omhandler rejsen og opholdet skal du selv tage 100% ansvar for!

det er heldigvis nemt både at booke billet og finde hotel over nettet...


se udsigten fra værelset på Castellet tv og når man kikker ud her nedenfor, hvor æslerne går...

rent praktisk 2024

uge 23+24+25 castell d'Alaro

silent retreat fra søndag den 2.- 23.juni


castellet er højt beliggende oppe på et bjerg omgivet af skøn natur med gode muligheder for at nyde nuet, og med de bedste rammer til at dyrke meditativ yoga udenfor under åben himmel

UGE 21 


UGE 22

UGE 23

silent retreat

castell d'Alaro

UGE 24

silent retreat

castell d'Alaro

UGE 25

silent retreat



kurset

de fleste er med i blot en uge,

mens andre vælger at deltage i flere uger

1 uge koster 2.800 kr.

2 uger koster 4.500 kr.

3 uger 5.700 kr.

for +4 timers daglig yoga med søndag fri (rejsedag)


vi dyrker en meditativ form for hatha yoga

om morgenen inspireret af de 5 tibetanere

og om eftermiddagen meditativ yoga med mere fokus på smidighed og fordybelse.


på de stille retreats indgår der mere meditation i undervisningen og der vil hver dag blive introduceret en ny pranayama, åndedrætsøvelse, som gennem dagen er en del af 'hjemmearbejdet' og den enkeltes sadhana.


se programmet under de enkelte klostre.


tilmelding 

sker ved indbetaling af depositum, der svarer til kursets pris på konto nr 0516 0000227731 med angivelse af email og uge.


opholdet

du betaler dit ophold ved din afrejse i klostrets reception ved afrejsen, hvor ugens forbrug regnes sammen og du kan få en samlet regning - alle klostre accepterer kreditkort.


klostrene har alle restaurant, hvor vi kan indtage dagens måltider suppleret med egne indkøb.


du booker selv din flybillet hos en af de mange udbydere, der dagligt flyver til Palma de Mallorca, PMI.


der er mulighed for ankomst og afrejse ALLE ugens dage, så længe der er plads på holdet.



program

dagsprogram alle dage undtagen søndag

mandag - lørdag

kl. 7-9 de 5 meditative tibetanere

morgenmad stilhed fri til egen sadhana

kl. 17-19 meditativ yoga