namaste

yoginier og yogier

indimellem er der nogen, der har gjort sig særligt fortjent til titlen, månedens eller årets yogini:

læs tæt på paradiset af Hanne, månedens yogini i Thailand - HER

se billeder fra Hannes rejse HER

læs om efterårets yogini, Tove på Symi HER, der i en alder af 82 år på trods af sine to kunstige hofter gennemfører de 5 tibetanere og har været med på flere yogaferier...

læs mit livs rejse om vinterens yogini, Puk her

se billeder fra Puks rejse i Indien HER

"godt, der er noget, der hedder yogaferie!!"

Maria valgte i februar 2011 at tage på sit livs første yogaretreat på paradis-øen, Koh Phangan i Thailand.

Hun havde gennem hele sit liv dyrket mange former for sport, men aldrig siddet på en yogamåtte før...

Allerede et par måneder senere i juni 2011 tog hun igen på yogaferie, denne gang under den græske blå himmel på øen, Symi, hvortil hun endda valgte at komme tilbage om efteråret i september 2011 og igen i foråret 2012.

Jul og nytår tilbragte hun i Sydindien på yogaferie i Varkala, som hun glæder sig til igen i år...

Det vil sige hun på under et år deltog på ialt 4 yogaferier og da hun ikke skulkede, end ikke en eneste gang i sammenlagt 144 timers undervisning...

Efter sin 5. yogaferie skriver hun følgende:

Yogaferie på Symi

De billeder, der viser sig på min nethinde, når jeg tænker tilbage på mine yogaferier på Symi med Britt er:

At sidde på hotellets tag før kl. seks med det turkisblå hav nedenfor og omkranset af smukke, græske bjerge.

Lyde fra geder, æsler, høns, kalkuner, fugle og bølgeskvulp, mens solen står op ude over indsejlingen til bugten.

Både der ligger for svaj i bugten.

En fantastisk optakt til to timers morgenyoga på taget, som lidt senere også suppleres af dufte fra køkkenet, når kokken er igang med morgenmaden.

Aftenyoga på samme tag med solnedgangslys over bugten.

At vandre mellem duftende timian- og oreganoplanter på vej ud til den ene eller anden strand.

Svømme i det krystalklare hav.

Suge masser af lys, sol og varme til sig.

Finde rundt på de små snørklede stræder og trapper i den gamle bydel og spise oliven, som man kun kan få på Symi.

Det er så let og ligetil.   

Den indre ro, som jeg kan have svært ved at fastholde i min hverdag, finder jeg hurtigt her igen.

Jeg har været på yogaferie med Britt fem gange på knap to år, så nu er det lettere at finde roen igen også i hverdagen, når jeg er på yogamåtten.

Den ro, som jeg finder på en yogaferie gennem den intensive oplevelse, energipåfyldning og fire timers daglig yogapraksis, kan jeg tære på og genfinde længe efter - også uden for yogamåtten. Så nu er jeg igen i gang med at søge flybilletter til næste yogaferie.

Så er der også det sociale element ved at være en del af en gruppe. Det har været dejligt, at møde en masse søde og spændende mennesker i alle aldre.

som at komme hjem

med sit skønne positive væsen lyser og skinner Elizabeth åbenbart så meget, at hendes omgivelser bliver inspireret til selv at starte på deres egen yogavej og hun har spredt yogabølgerne mere end de fleste...

Elizabeth har i en travl moderne hverdag brug for en pause, hvor hun ikke er mor, hustru, søster, datter, veninde, kollega, ansvarlig på jobbet og selv hundeejer, der er en rolle der medfører et ansvar.

yoga er at gi slip på alle de roller og i en stund glemme alle andre og alt andet for at sætte sig selv i første række!

sidste år havde Elizabeth for andet år i træk lokket sin mand, Carsten og året før sammen med deres store søn, Mads på yogaferie; Mads med det udgangspunkt, at man ku da altid prøve...han endte med at deltage til yoga både morgen og aften hver dag i 14 dage og øvede sig med sin far nede på stranden i blandt andet hovedstanden, når der ellers var fri mellem de 4 timers daglige undervisning.

Carsten var så glad for ferien, at han deltog igen sidste år sammen med Elizabeth denne gang dog uden Mads, der gerne ville ha været med igen, men så alligevel valgte at blive hjemme...

Mads lillebror, Mikkel er osse blevet lokket med til yoga hjemme i Danmark og sidste år havde Elizabeth fået sin storesøster, Marianne med på en uges sommeryogaferie på Bornholm.

sidste år begyndte Elizabeth desuden at indføre yogaen på sin arbejdsplads og blev snart så glad for at undervise unge piger i forbindelse med sit job, at hun tog en uddannelse i shakti-yoga.

Elizabeth oplever sin yoga, som at komme hjem....

hun har haft brug for at finde tilbage til sig selv efter i mange år at ha haft sine sønner, mand og job som første prioritet...noget vi kvinder er tilbøjelige til, måske mere end mænd, hvor mange som mor først og fremmest definerer sig med sit barn i centrum. eller som når flere af os kvinder i forholdet sætter kærligheden og partneren i centrum og i den proces mister sig selv...

yoga gør, at vi gir slip på alt det vi ikke er...vores relationer og hvordan vi definerer os selv i forhold til vores omgivelser, men selvfølgelig osse krop, smerter, tanker, følelser, titler og ting, selv bilen der på mystisk vis tit komme til at repræsentere vores identitet og status i Vesten.

men når vi bag al den støj opdager fred og når vi ikke længere vil have eller gøre, men blot ønsker at være... hvor vi under yoga opdager, det eneste vi kan være, er os selv!

Elizabeth har set lyset og oplever i sin yoga at komme tilbage til sig selv og finde fred indeni.

at fred overhovedet kan opleves midt i denne stressede, turbulente og krævende verden!!!

71 år - stærkere & mere smidig end nogensinde...

I 2006 blev jeg, Elisa, introduceret for yogaen. En bekendt, som havde været min fitnessinstruktør, havde fundet et yogahold i Charlottehaven. Det syntes hun, jeg skulle tage med på. Men for mig var yoga noget med at sidde med krydsede ben – i lotusstilling – og meditere i timevis. Alligevel tænkte jeg, at jeg kunne jo godt prøve at se hvordan det var, når nu min bekendt fortalte, hvor fantastisk yogaen var på det hold.

Og det var virkelig noget helt andet end at sidde med krydsede ben, også selvom det var meditativ yoga. Hvilket blot betød, at vi blev i de forskellige stillinger – asanas – i flere minutter. Yogalæreren Britt Søndergaard havde udviklet sin egen meditative yoga, hvor vægten lægges på at være i nuet og blive stille inden i. Formålet er at slappe af i stillingerne og sætte en stopper for tankerne – at slukke for den evige snakkemaskine. Yogaen er vejen til målet: at finde fred med og i sig selv.

Så jeg kom ikke bare til prøvetimen, men fortsatte med at udforske yogaen. Og da Britt i januar 2007 skulle på sin årlige yogarejse til Indien, havde jeg ikke mulighed for at tage med. Men jeg fik et par enetimer, inden hun tog afsted, så jeg kunne fortsætte alene med min egen praksis i de 3 måneder, hun var bortrejst på vinterens yogaferier.

Jeg fik en rigtig god yogabog, Tara Frasers Yoga for alle, en praktisk og inspirerende guide til yoga derhjemme. Der kunne jeg læse om den yogiske filosofi, herunder yogaens 8 trin, som også kan ses nærmere beskrevet i Britts bog, Yoga - en vej til balance fra 2008.

Jeg blev dog ledt på rette vej, da Britt kom hjem fra varmen og havde genoptaget sin undervisning. Jeg var en ret flittig deltager på 2 ugentlige hold og var så klar til at tage med på den årlige yogarejse til Indien i 2008.

Yogarejser

Denne tur i januar 2008 med de daglige godt 4 timers yoga fik rigtig gang i min krop på en meget bedre måde end den fitness, jeg tidligere havde praktiseret. I yogaen anvendes alle muskler, og der skabes et flow i kroppen, i meridianerne, af en helt anden art end fitness og andre træningsformer. Afspænding og ro er nøgleord, som leder til fred indeni.

Med min pensionering i slutningen af 2007 var vejen banet for at tage med på yogaferier. Så turen til Indien blev indledningen til en hel række fantastiske yogarejser. Yoga i varmen er bare helt uforlignelig blandet med alskens spændende oplevelser i naturen såvel som kulturelt og kulinarisk. Sydindien i Keralas Gods own country, som de lokale kalder dette skønne sted, kan jeg simpelthen ikke få for meget af. Derfor har jeg været med 5 gange, og turen i 2013 bliver det halve dusin.

Da Britt udvidede sit rejseudbud, var jeg straks med på den første tur til Mexico og sidste år også på den anden tur. I Mexico dyrker vi yoga i en regnskov i Yelapa på Stillehavskysten, hvortil man skal sejle det sidste stykke for at nå paradiset. Sidste år nøjedes jeg dog med mayaernes land i det østlige Mexico og rejste hjem, da resten af gruppen fortsatte videre til Yelapa i vest.

Også Britts nærmere rejsemål her i Europa på den græske ø Symi har jeg været med på 2 gange. Der er naturligvis meget forskelligt fra de tropiske steder, men også herligt med masser af inspiration fra krydderurterne bl.a. oregano, timian og salvie, som vokser og blomstrer op ad bjergskråningerne om foråret lige til at plukke.

Sidste år blev intensivt for inden Mexico havde jeg efter Indien også været med for første gang i Thailand på Koh Phangan, hvor der er en dejlig strand og masser af fugle og blomster. Yogaferien blev ikke ringere af muligheden for at få skøn thaimassage til under 50 kr. for 1 time, et tilbud jeg næsten dagligt var fristet af.

Yoga i varmen bidrager til både skønne oplevelser og til en langt smidigere krop. Billederne er taget på en sandbanke på Koh Phangans vestkyst og viser, hvor smidig min 71 årige krop er blevet gennem 6 års yogapraksis.

Denne yogapraksis udfolder sig også her i det kølige nord, hvor jeg hjemme i Skåne har indrettet et yogarum med mulighed for at starte morgenerne med yoga. Her anvender jeg Britts CD meditativ yoga, som jeg har kopieret ind på min Ipad sammen med indiske chants, så jeg kan sammensætte mit eget program efter hver morgens forgodtbefindende. Derfor har jeg også mulighed for at praktisere min egen yoga, når jeg er på rejse.