namaste

tungediagnose 

På flere af mine retreats introducerer jeg tungediagnose og er man på detox retreat, får man udleveret en tungeskraber

og lærer både 'at læse' og at rense sin tunge.

Tungen er lidt af en sladrehank, der fortæller hvordan det står til i kroppen!

Tungeskraberen ender de fleste med at blive rigtig glade for, og tit vender de hjem igen med tungeskrabning som en ny god vane.

Når man børster tænder, så renser man tungen, og samtidig studerer man dens tilstand og konstante forandring. Er belægningen på tungen fjernet ved aftenens mundpleje, vil munden føles renere og den dårlige ånde næste morgen være reduceret, hvis ikke helt væk.

De fleste af os bryder os ikke så meget om at få tungen analyseret, men en ayurvedisk eller kinesisk læge kunne aldrig drømme om at undersøge en patient uden at kigge på tungen. Fordi den netop giver en del vigtig information om personens tilstand, hvilke organer som er udfordrede og hvilken kost og måske behandling, denne person ville have godt af.

På detox retreats med tarmskylning kigger vi på tungen før og efter udrensningen, hvor det for de fleste bliver tydeligt, at de har gennemgået en indre rengøring. Vi får information og redskaberne til at lave vores egne tungestudier og til selv at fortsætte den yogiske mundpleje i hverdagen.

TUNGEN LYVER ALDRIG

Tungen er kroppens største sladrehank, da hver plet, bule, revne eller belægning fortæller noget om kroppens tilstand. Vi ser på, hvordan man præsenterer tungen - dens spændstighed, farve-nuance, facon, revner, knopper, sår, plamager og belægning.

Farven kan være bleg, alle nuancer af rød over i lilla og sort – evt. blot i nogle områder,som man tit ser hos hunde.

Faconen bliver også studeret – er den spids, kort, bred, opsvulmet, og er den fyldt med energi/liv?

Nogle tunger ruller opad, når patienten rækker den ud. Andre rækker kun en lille bitte del af tungen frem.

Det fortæller alt sammen noget om personen og tilstanden!

Belægning på tungen

En tynd, let gennemsigtig belægning er et sundhedstegn, som siges at komme af et overskud af vores næring. Munden er jo begyndelsen af vores fordøjelseskanal.

En tykkere belægning er til gengæld tegn på ubalance. Den kan være gul, tyk, grå, hvid, fedtet eller klistret alt afhængig af ubalance og tilstand.

Tungen hedder på latin lingua geografica og kan læses som et geografisk landskab

Som yogi ser man på tungens ”landskab” - er der kløfter, prikker, revner af forskellige slags, hævelser eller tandmærker? Og ikke mindst HVOR!

.

Ophobet varme giver tungen rød farve, ligesom revner i tungen også betyder hede. Men er varmen i kroppen feber, kan vi se en tyk, gul belægning. Milt-underskud giver fugtig og svulmende tunge. Tyk, fedtet belægning viser, at fugt er blevet kogt ind til slim. En urolig tunge vidner om, at der er vind i kroppen. En tør tunge kan også være et billede på, at der er så meget varme tilstede, at varmen har kogt kropsvæsken ind. Kuldetilstande i kroppen kan give en bleg tunge med fedtet, skinnende belægning.

Organernes plads på tungen

Tungen er delt op i zoner, der repræsenterer forskellige organer:

Den bagerste del dækker nyre, blære og tarme.

Venstre side (set udefra) repræsenterer galdeblæren.

Højre side fortæller om leverens tilstand.

Midt på tungen hører maven hjemme.

Lungerne ligger lige foran maven.

Mens hjertet bliver repræsenteret af den yderste tungespids.

Undersiden af tungen giver også billeder på kroppens tilstand i de samme områder som ovenfor. Udspilede vener på undersiden af tungen fortæller om stagnationer. Har tungen fx røde sider, er der varme i leverområdet. Det kan bl.a. komme af, at man sluger for mange kameler eller ikke får sagt fra i de situationer, hvor man burde. Er tungespidsen rød, er det psykiske = hjertet for varmt. For meget hjertevarme kan opstå, fordi der er for lidt kølende energi fra nyren til at afbalancere hjertet. Revner midten på tungen fortæller, at maven på samme måde har for meget varme, og man undgår varmende (YANG) og opflammende (RAJAS) fødevarer: chili, kanel, ingefær osv.

Man kan også have revner i midten af tungen (mave/milt område), fordi tungen tørres ud af at spise for energitæt, fx ved for stort sukkerindtag.

Er tungen svulmende og har evt. tandmærker langs kanterne, fortæller nogle kilder det tyder på, at miltens energi er for svag. Derfor er behandlingen at styrke milten ved at skære ned på hurtige kulhydrater, sukker, frugt, mælkeprodukter og alle de kolde (YIN) fødevarer, der svækker miltens energi. Milten svækkes desuden også af overdreven bekymring.

På den måde kan man lave en behandlingsstrategi, hvor der tages højde for både kost, behandling og livsstil.