ganesha

गनेष

elefantguden Ganesha


Ganesha

Ganesha er herre over succes, ødelægger af det onde og kendt for at fjerne alle forhindringer på vejen...


dette falder elefanten, det stærkeste dyr naturligt, når den baner vejen med sine stødtænder...eller rettere stødtand!


for at nedskrive Mahabharataen, der er et gedigent litterært værk på 22 bind, som Ganesha's skrev efter Vyasa's diktat og da hans pen gik i stykker, undervejs, brækkede den trofaste elefantgud den ene - sin venstre -stødtand af for at ku skrive ordene ned på papiret.


den knækkede stødtand er et symbol på det store offer, som han gav for formidling af viden - hans kælenavn Ekadanta betyder den en-tandede.


hans mala (bedekæde med 108 perler) symboliserer, at han skal blive ved med at søge viden, forståelse og fortsat udvikle sig som kæden uden afslutning.


i hinduismen er Ganesha (sanskrit गनेष, også stavet Ganesa eller Ganesh) visdommens, intelligensens og undervisningens gud.












han er søn af Shiva og Parvati, bror til Murugan (Kartikeya) og ægtemand til Bharati, Riddhi og Siddhi.


han afbildes ofte som en topmavet gul eller rød gud med fire arme og hovedet af en elefant ridende på en mus.



Ganeshas dag

Ganesha's dag hedder på sanskrit Ganesh Chaturthi.

det er ikke en fødselsdag, da Ganesha aldrig blev født, men blev skabt af Shiva's kone, Parvati, mens Shiva var på rejse.


Ganesha's dag er en ganske særlig dag for alle hinduer uanset rang eller kaste og dagen fejres i det meste af verden - hvis der er nogen, der samler folket, så er det nemlig den elskede elefantgud, Ganesha.


Indien har mange guder med tilhørende festivaller flere end nogen andre, og Ganesha er den af alle guder, der fejres af alle og helligdagen ses som en vigtigere højtid end nogen.


i Indien er der en hel højtid til ære for Ganesha, Ganeshotsa.

læs om festivalen her


Ganesha's dag falder aldrig på en fuldmåne!

som i år, hvor festivalen til gengæld slutter på den 9.fuldmåne.


læs eventyret om månens cyklus i dette blogindlæg her, hvordan han skabte månens cyklus og forstå hvorfor...

ॐ ...der var engang... ॐ

der er mange forskellige historier om, hvordan Ganesha kom til verden og ikke mindst, hvordan han fik sit hoved.


den nok mest almindelige fortæller Ganesha blev skabt, mens hans far, Shiva var bortrejst.


da Shiva vendte tilbage, fandt han Ganesha vogtede sin mor, Parvati, og da Ganesha ikke ville lade ham gå hen til Parvati, der badede i floden, huggede han Ganesha's hoved af.


Parvati blev næsten utilgivelig vred, men formildnet ved, at Shiva lovede at gøre det godt. han gik ud og søgte en modig selvopfrende sjæl, der ville gi' sit hoved - og fandt elefanten.


kun elefanten sagde ja, og Shiva's gave til elefanten til gengæld var enorm visdom.


Ganesha er også kendt som Aumkara, da hans krop ligner tegnet for det hellige mantra aum; elefantguden ses dermed som en kropsliggørelse af selve kosmos.


Ganesha's elefanthoved symboliserer elefantens visdom og salighed, stærk og dog blid.


ligesom mange andre af hinduismens guder og gudinder har Ganesha mange ærestitler og symbolske navne, og han tilbedes ofte ved, at de hengivne synger sahasranama, dvs. sahasra = 1000 + nama = navne, hvor der almindeligvis anvendes 1008 navne ved pujaen og for hvert navn gøres et ritual.


hvert navn repræsenterer hvert sit aspekt af gudens væsen!


næsten alle hinduistiske guder har én eller flere navne og versioner af deres egen sahasranama-liturgi.


nogle af Ganeshas navne er fx.:


Anangapujita, Den Formløse

Aumkara, Den Aum-formede Krop

Balachandra, Han, Der Bærer Månen På Sit Hoved

Ekadanta, Den En-tandede

Gajanana, Elefantansigt

Ganapati, Herren af Ganas (en race af dværge i Shivas hær)

Lambodara, Den Stormavede

Pillaiyar, Ædel Søn (på tamilsk)

Shupakarna, Den Stor-ørede

Vakratunda, Den Krumsnablede

Vignaharta, Hindringsfjerner

Vigneshwara, Herre over forhindringer/problemer

Vinayaka, Den udmærkede leder



Ganesha har altid et

fad med prasad/kager, indenfor rækkevidde, som symboliserer, at man skal tage for sig af livets tagselvbord

alle elsker Ganesha

Parvati sørgede for dengang Shiva satte et elefanthoved på hendes elskede søn, at han altid vil være den gud, der kommer før alle de andre!


uanset hvor i landet og hvem hovedtemplet er dedikeret til - Ganesha er den første og den elskede elefantgud samler på den måde alle hinduerne under et!


det hinduistiske pantheon skal ses i lyset af flere tusinde års religiøs symbolik.


i Indien betragtes gudebilleder som symbolske udtryk for en guddommelig kvalitet, ikke nødvendigvis som en direkte kopi af gudens udseende.


Ganesha anses for et højere spirituelt væsen snarere end en fysisk størrelse, og murtierne (statuerne) symboliserer hans væsen.


det er derfor ikke murtien, der tilbedes, men den bagvedliggende sandhed, som han repræsenterer.



den lille elefant har været vidt omkring

det lyder fantastisk, men det ser ud til nogle af de første murtier, der dukker op af Ganesha, er i Nordkina i 600-tallet.


i Japan er ligeledes fundet tegn på Ganesha-dyrkelsen så langt tilbage som til år 806 og på det berømte Angkor Wat i Cambodja er Ganesha stadig afbildet.

गजाननं

Ganesha er altid den første Gud, der nævnes i bønnen, hvor den kendte indledende bøn Gajananam første to vers udelukkende handler om Ganesha med forskellige navne og symbolske værdier.


læs om bønnen og dens betydning her



Ganesha er tilbedt af alle hinduer, selvom de ellers er Krishna- eller Shiva-tilbedere, så beder de alligevel til Ganesha.

og ikke kun hinduer - selv jainer og buddhister beder til Ganesha.


गजाननं भूतगणादि सेवितं

कपित्थ जम्बूफलसार भक्षितम्

उमासुतं शोक विनाशकारणं

नमामि विघ्नेश्वर पादपङ्कजम् ॥


Gajaananam Bhuutha-Gannaadi Sevitam

Kapittha Jambuu-Phala-Saara Bhakshitam

Umaa-Sutam Shoka Vinaasha-Karannaam

Namaami Vighneswara Paada-Panghajam ||


jeg bøjer mig for Sri Gajananam

(ham, der har et elefanthovede),

som tilbedes af Bhuta Ganas

(Shiva's hær af små dværge)

som spiser kernen af trææblet og rosenæblets frugter

som er søn af devi Uma

(et andet navn for Parvati)

og ødelægger af uvidenhed.

jeg bøjer mig for lotus fødderne af Vigneshwara

(ham, der fjerner vigne=forhindringer)