namaste

Saraswati

Saraswati er gudinde for viden, musik, bevidsthed, kunst og natur.

Saraswati er afbildet som en vidunderlig smuk kvinde for at legemliggøre conceptet af viden, som uimodståeligt tiltrækkende.

hun har 4 arme med en ting i hver hånd:

- en mala, der symboliserer oplysthed gennem meditation

- en bog, hvor hun står for den guddommelige energi bag alt skriftligt materiale

- vandkrukken, hvor vandet står for frugtbarhed og konstant forandring

- musikinstrumentet, hvor hun er den guddommelige energi materialiseret i al musik

hun bærer en kridhvid sari og sidder på en hvid lotusblomst med en hvid svane ved fødderne.

hvid står for renhed og oplysning.

Saraswati har ifølge historien givet os talens brug, sproget og musikken, der flyder - nada betyder lyd men også strøm og vibration.

Saraswati holder en bog i hånden og ses som Vedaernes mor, hvorfor vediske klasser ofte starter med bønner kaldet 'Saraswati Vandana' dedikeret til hende.

Saraswati er en del af treenigheden Saraswati, Lakshmi og Parvati.

alle tre gudinder hjælper treenigheden Brahma, Vishnu og Shiva i skabelsen, vedligeholdelsen og ødelæggelsen af universet.

ॐ ...der var engang... ॐ

Saraswati er gudinde for forandring og alt det, der flyder og hun er for det meste afbildet ved siden af en flod, som relaterer til hendes tidlige historie som flod/vandgudinde.

det minder os om flow og at flyde med i stedet for at knytte sig til og 'hænge fast' i hverken ting, følelser eller fortid.

svanen ved hendes fødder symboliserer en hellig fugl, der i følge legenden adskiller mælk fra vand, hvis man giver den en skål med begge dele blandet.

dette er et symbol på, at den kan adskille det ægte fra det uægte, fjerne mørket med lyset som er vores sande natur, omvende uvidenhed til viden og bevidsthed.

pga. hendes forhold til svanen kaldes saraswati også Hansvahini, hvor hans betyder svane og vahini kommer fra hende, der styrer sit køretøj = vahana.

svanen bringer viden og lys til spirituel oplysning.

svanen ses som et ideelt selvrealiseret menneske, fordi den repræsenterer et detached/upåvirkeligt individ, da den er i vandet, men dens fjer er ikke våde.

Hamsa er ordet på sanskrit for svane og hvis man vender om på stavelserne, så bliver det til soham, der føles som lyden af dit åndedrag.

lyden af vejrtrækningen manifesteret i kroppen, som vi fysisk oplever den.

åndedrættet kan opleves som lyden, der bevæger kroppen, tryllebinder sindet og skyller tankerne/larmen væk.

dette var Buddha's mål – Buddha betyder den, der er vågnet op og noget, vi alle har frøet til. Buddha gjorde op med gudedyrkelsen udenfor i statuer og symboler, og prøvede på flere måder at forenkle vejen mod selvrealisering bl.a. i forhold til meditation hvor han gjorde op med remedier, mala'er, mantraer af diverse gudenavne og sagde, vi skal fokusere på kun åndedrættet og bruge åndedrættet som fokus på tilstedeværelse i nuet.

ligesom de andre hindu guder og gudinder har Saraswati mange navne - ikke så meget ærestitler og symbolske navne men mere fordi hun optræder i mange forskellige kulturer ikke kun i Indien men i det meste af Asien.

på burmesisk kaldes hun Thurathadi, på kinesisk Biàncáitiān 辯才天 og på japansk Benzaiten 弁才天/弁財天

hun er kendt i Rajastan i Nordindien som Savitri og har sit eget tempel bjerg ved byen, Pushkar - læs eventyret her

i Karnataka varierer hendes navn med Sharade, Sharadamba, Vani, Veenapani og på tamilsk er hun også kendt som Kalaimagal கலைமகள், Kalaivaani கலைவாணி, Vaani வாணி og Bharathi.

Sharada betyder den, der elsker efterår, Veena pustaka dharani oversættes med den, der holder bøger og et strenginstrument, Veena, mens Vaakdevi, Vagdevi, Vani alle betyder tale.

modergudinden af alle

Saraswati er en af modergudinderne, der derfor er tilbedt som Maa og ikke devi.

hun er den eneste, der tituleres som Bhagavati i den kendte bøn, Gajananam

Bhagavati betyder direkte oversat gudinde.

hun er en af vores allerførste guder fundet over hele Asien, som fx Saraswati templet i Ubud på Bali eller i flere templer i Japan, hvor hun altid er afbildet med strenginstrumentet veena, der hedder koto på japansk.

ved Saraswatis fødselsdag og i festivallen, Navaratri, der kan oversættes direkte til 9 nætter, bæres bøger og musikinstumenter frem og lægges i en ceremoni ved solopgang foran gudinden med recitation af særlige mantraer/bønner og tilbedelse.

i disse dage må man hverken studere eller være kreativ med sin musik/kunst, da gudinden er i gang med at velsigne bøger og instrumenter.

akademikere og lærde tillægger Saraswati større betydning end nogen andre og højere uddannede tror, at Saraswati er den eneste som kan frigøre deres sjæl og give dem 'moksha' = oplysning.

flere buddhister fejrer ikke Buddhas dag, fuldmånen i februar uden Saraswati er med.

thaierne fejrer som buddhister denne dag og aften som en af årets vigtigste.

de skifter fra det hvide (renhed) tøj, de havde haft på hele dagen til festtøj og der bliver sat ild til rispapirlamper, som blir sendt stille afsted ud i den mørke aften og senere traditionel tempeldans med elegante kostumer og rituelle ceremonier helt ud i vandet.

dette skyldes, at det er vandgudinden, der passer på Buddhas lære - gudinden Saraswati på thai Sarasawadee, สุรัสวดี, som er blevet til den thailandske hilsen sawadee eller indimellem stavet sawasdee af samme grund.

i Thailand bliver vi mindet om modergudinden mere end nogen andre steder - สวดี, sawasdee eller sawadee med håndfladerne samlet og bøjet hoved er en respektfuld hilsen a la namaste i Indien

i Rigveda er Saraswati både en flod såvel som dens personificering i en gudinde.

i den yngste del af Vedaerne begynder hun at miste sin status som flod/vand-gudinde og bliver efterhånden mere associeret med litteratur, kunst og musik.