yoga bliver for første gang nævnt i Rig Veda, der er et af verdens ældste hellige skrifter.
oprindeligt er yoga en filosofi og først meget sent i historien bliver asanas, yogastillingerne mere og mere dominerende og i dag så meget, at mange fejlagtigt tror, at yoga kun handler om kroppen.
tværtimod blev yoga gennem flere tusind år beskrevet som en filosofi til at finde ud af, hvem vi er.
det hjælper ikke at kigge efter svarene udenfor, når de er indeni – og det er lige netop, hvad yoga handler om!
du er den viden, men har blot glemt.
du har alle svarene indeni, men det er svært at mærke eller høre, fordi du ikke er stille og derfor ikke kan lytte.
når du et øjeblik bliver stille,
så falder alt på plads.
og når alt falder på plads indeni,
så sker det samme udenfor...!
ordet veda kommer oprindeligt fra roden vid, at vide og det samme gælder for flere europæiske sprog, som fx på tysk wissen, på engelsk wisdom, der stammer fra denne samme oprindelse.
ligesom der er lignelser i Biblen, er Vedaerne fyldt med små symbolske historier kaldet nyayas, der hjælper på forståelsen af den dybere sandhed.
hvis du vil læse mere om yogaens oprindelse, så start fx med artiklen her
en af de kendte nyayas handler om menneskets søgen efter nålen i høstakken - om hvordan vi kigger efter svaret udenfor, selvom det findes indeni.
"En gammel dame sidder indenfor i sit hus og syr. Hun taber sin nål og begynder at lede efter den på gulvet, men da det er for mørkt, går hun udenfor og leder videre. En mand kommer forbi og spørger om, hvad hun leder efter. Hun forklarer, at hun har tabt sin nål, da hun sad og syede. Da han spørger om, hvor hun mistede sin nål, svarer hun indenfor, men at der er for mørkt til at se noget"
læs mere her
indenfor yoga findes en slags Einstein, som hedder Patanjali
han har forstået at forklare yoga, som en videnskab.
Patanjali beskriver denne opdagelsesrejse, der gennem et ældgammelt erfaringssystem realiserer selvet ad en 8 trins vej til samadhi
dette ser jeg som så vigtig en viden, at jeg følte mig nærmest kaldet til at skrive min bog YOGA - en vej til balance, hvor jeg - inspireret af Iyengar - har delt trinene op som i et træ og fået en ganske særlig super kreativ yogini til at illustrere hvert trin i yogaens træ.
1 - yamas/etik - rødderne
2 - niyamas/selvdisciplin - stammen
3 - asanas/yogastillinger - grenene
4 - pranayama/åndedræt - bladene
5 - pratyahara/sanser - barken
6 - dharana/koncentration - saften
7 - dhyana/meditation - blomsten
8 - samadhi/oplysning - frugten
mere her
alle mine retreats er der workshops på programmet med præsentation af yoga som en praktisk anvendelig filosofi og hvordan yoga oprindeligt var anset som en religion med den ene formål at blive forenet med noget guddommeligt.
derfra stammer ordet yoga = forening.
men dette er inden den nutidige verdens enorme fokus på udseendet, kroppen og hele denne fysiske kultur.
mine workshops tager udgangspunkt i yogaens 8 trin
det samme gælder min bog -
YOGA, en vej til balance
hatha yoga er den mest kendte gren af yoga i den vestlige verden og er egentlig blot det fysiske aspekt af yoga.
hatha betyder oprindeligt ha/sol-tha/måne og symboliserer forening mellem de to modsatrettede energier.
foreningen af modsætninger, der begge er brug for til at skabe helhed, som spænding og afspænding, styrke og afslapning, foroverbøjning og bagoverbøjning, åbning og lukning, passiv og aktiv, højre og venstre, mandlig og kvindelig, udadvendt og indadvendt osv.
her er kroppen et redskab til at opnå balance og komme videre på vejen mod selvrealisering.
kroppen skal kontrolleres, før sindet er roligt og meditation bliver mulig.
målet er at få kontrol over sindet, som er konge (Raja) over sanserne.
de synes alle at være enige i, at det er det fysiske, der fik dem i gang med yoga, men måske endnu vigtigere, at det er noget andet og mere end det, der får dem til at fortsætte...!
i de seneste år er der kommet flere interessante film om yoga med fokus på det ikke-fysiske.
why we breathe er en yoga dokumentar, hvor forskellige amerikanske yogier bliver interviewet om deres oplevelse og transformation gennem deres yogapraksis.
folkene bag filmen mente budskabet var så vigtigt, at alle sku ha mulighed for at se filmen og den kan downloades gratis.
Yoga is a transformational journey
er en film, der samler mange menneskers forskellige opfattelser af hvad yoga er.
den 20.november 2014 udkom who owns yoga en 50 minutters seværdig yoga dokumentar på tv-stationen, Al Jazeera.
den 21.juni 2015 fejrede vi for første gang international yoga dag på opfordring af Indiens premierminister Sh. Narendra Modi, der i sin tale i UN 27.september 2014 påstod, at yoga er løsningen på menneskets problemer og noget af det bedste vi kan gøre ikke kun for os selv men for hele planetens fremtid!
se en lille film inspireret af talen