Vaccinium myrtillus
optræder som en usædvanlig form for antibiotika ved at forhindre bakterier, der fremkalder urinvejsinfektioner i at vinde fodfæste.
Blåbær indeholder aktive stoffer, der hæmmer diarré. Dette gælder dog kun de tørrede bær, som i frisk tilstand virker lige modsat.
De har desuden et højt indhold af naturligt aspirin, salicylat og virker samtidig hæmmende på virus. Højt indhold af antocyanin gør den virksom mod åreknuder, hæmorider og skøre kapillærer.
Det er én af de bedste kilder til mangan, som støtter kroppens immunforsvar ved at aktivere en lang række af kroppens enzymer. I tørret tilstand virker bærrene antiseptiske og påvirker infektionssygdomme i mavetarmkanal med påfølgende diarré.
Bærrenes indholdsstoffer trækker en betændt slimhinde sammen, således at slimsekretionen mindskes. Farvestoffet i bærrene indgår i tæt forbindelse med slimhindens overflade og hæmmer derved væksten af sygdomskim. Det er også identisk med det stof, der danner synspurpur i øjet og afhjælper natteblindhed.
NB: Bladene indeholder et stof, hydrokinon, som kan give forgiftningssymptomer efter længere tids anvendelse. De bør som følge deraf kun bruges over kortere perioder.
ÆGTE BLÅBÆR er blå hele vejen ind, men tit er det bjørnebær man kommer hjem med, som flere fejlagtigt kalder bærene, der er hvide indeni og ses til højre.
Forskere kalder blåbærret for kongen over antioxidanter, som dog nok i virkeligheden bliver udfordret af flere andre superfrugter.
Man har gennem forskellige undersøgelser konstateret, at en halv kop blåbær om dagen giver ligeså meget indhold af antioxidanter som 5 portioner af de fleste andre frugter og grøntsager. Antioxidanterne har betydning for dit kredsløb, din hud og forebygger for tidlig ældning af alle kroppens celler. Forsøg har vist en bedre balance, koordination og hukommelse hos ældre rotter. Men det skal være de ægte blåbær!
opskrifter med blåbær
Blåbærpulver er meget brugt i Sydeuropa, som effektivt middel mod akut og kronisk diarré og kurerer spædbørnskolik med stor succes. Pulveret kan bruges direkte i teskefulde eller et par spsk. bær koges i 2 kopper vand i 10 minutter og 2 kopper drikkes dagligt.
Bærrene er endvidere brugt mod børneorm med gode resultater.
Ved mundbetændelse bruges blåbærpulveret både indvortes og til skylning.
Ved tandkødsbetændelse tygges de tørrede bær og behandlingen kan eventuelt understøttes med gurgling af salvie-te.
Udtræk af bladene kan sænke indholdet af blodsukker ved alderdomssukkersyge og bruges ved vattersot og mavekrampe.