namaste

bukkehorn

Trigonella foenum -graecum

også kendt som fenugreek, vokser vildt i Mellemøsten og flere dele af Asien. I slutningen af det sekstende århundrede også kaldet græsk hø. Romerne indførte planten fra Grækenland, hvor den var lige så almindelig som hø. Bukkehorn er en bælgplante med flade gulbrune frø, ca. 3 mm lange. Bukkehornsfrø er gennem tiderne blevet tillagt mange forskellige egenskaber. Ægypterne brugte frøene til røgelse og ved balsamering.

Frøene har feberstillende virkning og bruges som omslag på betændte sår og 

som te mod vabler og bylder. De skulle kunne kurere   

skaldethed og haremskvinder har spist dem

for at blive ekstra lækre og fyldige på de helt rigtige steder. Bukkehornsfrø har en sødlig, men også bitter smag og er blevet brugt som en af de vigtigste ingredenser i mange karryblandinger.

Man anvender frøene, som er meget udrensende og lægende. De stimulerer mave og tarm samt hele stofskiftet. De hører med til vores husapotek, hvor de kan bruges ved alle betændelses-tilstande, både udvortes og indvortes. De knuste frø kan bruges som udtræk eller drikkes som te. Spises bundfaldet i teen, skal frøene trække i 10 minutter. Bruges de som udtræk, skal de koges i 20 minutter og sies. Ved alvorligere sygdomme indtages de som medicin fordelt over hele dagen.

Som omslag ved betændelse er knuste bukkehornsfrø et gammelt middel. De knuste frø skal koge i 20 minutter ved stadig omrøring, ellers brænder de på til de bliver til en tyk dej, som lægges på det syge sted som omslag.

Når omslaget er tørret ind, udskiftes det med et nyt.

Bukkehornsfrø har i Østen længe været brugt mod sukkersyge. Forskningen har i mellemtiden vist, at bukkehornsfrø faktisk kan gå ind og regulere blodsukkerspejlet og på den måde kurere sukkersyge. På hospitaler i Indien fik patienter med diabetes type I stødte bukkehornsfrø. Deres faste blodsukkertal faldt, deres glucosetolerance forbedredes og deres kolesteroltal i blodet blev målbart bedre.

I Israel ved Jerusalems hebraiske universitet er også påvist effekt fra bukkehornsfrø på diabetes og kolesteroltal. Her har man desuden identificeret den aktive bestanddel af frøet, som er geléagtige opløselige kostfibre ved navn galaktomannan. Ved forsøg er konkluderet, at geléen i bukkehornsfrø binder galdesyrer, så kolesterolniveauet sænkes på samme måde som i medicin.

På Odense Universitet er ligeledes blevet gjort forskellige opdagelser omkring bukkehorn og Doktor Krishna C. Srivastava fremhæver især effekten mod diarré. I regel allerede efter 2. dosis (½ tsk. bukkehornsfrø kogt  et halv liter vand) er en markant lindring, og han fortsætter med at fortælle, at krydderiet i Østen længe har været kendt som naturens medicin mod diarré og mavetarmkramper.