namaste

kardemomme

Elettaria cardamomum

også kaldet Eugenia Caryophyllata virker smertestillende, specielt kendt mod tandsmerter.

Kardemomme besejrer selv de værste spændingshovedpiner, da det åbner de mindste kapillærer i hjernen.

Derved reguleres blodcirkulationen og blodtrykket, hvilket kan hjælpe på selv de sejeste migræneanfald.

Kardemomme har siden tidernes morgen været anvendt i madlavning, men også spillet en væsentlig rolle i ayurvedisk lægekunst i tusindvis af år. I Indien har kardemomme ry for at være et afrodisiakum.

Hippokrates noterede sig ligeledes kardemommes terapeutiske egenskaber.

Kardemomme er især blevet anvendt til mavebesvær pga. dens dulmende, antiseptiske og fordøjelsesfremmende virkning.

Den er god mod luft i tarmene, halsbrand, oppustethed, kvalme og dårlig ånde.   

Kardemomme virker desuden stimulerende på både krop og sind, den er forfriskende i badet, kan fordrive træthed, dulme oprørte nerver og få forvirring til at lægge sig.

Kardemomme kan fås stødt eller i kapsler, som kan være sorte, grønne, gule eller brune med mørkebrune og måske sorte frø. Den grønne regnes for den friskeste og fineste.

Kardemomme er en af hovedingredienserne i karry og anvendes flittigt i indiske og arabiske teer og retter, bagværk, smoothies og desserter.

Bjergkæden, der adskiller Tamil Nadu og Kerala i det sydlige Indien har fået navnet Kardemommebjergene, fordi der i deres utallige krydderihaver vokser i tusindvis af kardemommebuske, i øvrigt sammen med kokos, mango, banan og alle mulige eksotiske buske og træer, som fx kryddernelliker, kanel, muskat og verdens måske bedste peber.

Krydderier er en af de ting, mine elever tit vælger at tage med hjem fra yogaferien i Kerala, Sydindien, hvor vi i øvrigt er på vandring i kardemommebjergene mellem kaneltræer, vild ingefær og ananas.

Nederst ses et billede fra Kardemommebjergene fra en stille sejltur tidlig morgen med den hellige bjergkæde Agastya i baggrunden, hvor vi vandrer i bjergene til frokost ved vandfaldet ...