namaste

kastanje

Castanea sativa

hvor det latinske castanea fra græsk kastanea bliver til den danske kastanje.

Castanea er en slægt af træer tilhørende bøgefamilien med 12 arter i de tempererede egne af den nordlige halvkugle.

Den europæiske ægte kastanje er udbredt fra Spanien gennem Tyrkiet til Kaukasus, men er almindeligt dyrket som prydtræ så langt mod nord som det sydlige Norge og Sverige - nord for ca. 50° nordlig bredde modner frugterne, og det vil sige kastanjerne, ikke.

Kastanjerne ristes eller koges, og kimen spises. I Italien laver man blandt andet en flad kort pasta kaldet crocchetter af både kartoffel men også kastanjemel, risotto med kastanje, kalkun med fyld af kastanjer, og så har kastanjer en stor rolle, når man kommer til desserten. Kimen males til mel og anvendes ved al slags bagning, samt i den italienske ret polenta fra Korsika, der er en variation af majsgrød lavet af kastanjemel.

I Toscana beskrev man tidligere folks rigdom efter antallet af deres kastanjetræer. Havde man mange, havde man nemlig både træ til at fyre, træ til at bygge med og ydermere mad i spisekammeret om vinteren. Og var man heldig, så lavede man også den mørke, smagfulde kastanjehonning, hvor bierne har fornøjet sig med kastanjeblomsterne.

Kastanjehonning var netop den honning vi faldt for i forrige uge på årets yogaferie til den skønne græske ø, Amorgos, hvor vi prøvesmagte de forskellige lokale honninger, bl.a. de aromatiske timian og pinje-honninger - kastanjehonning gik af med sejren!

Kastanjetræet var udbredt i Mellem- og Sydeuropa allerede for tusinder af år siden, mens man mener, det var romerne, der bragte træet til Nordeuropa. I middelalderen havde kastanjen en stor rolle i husholdningen specielt i de kolde vintermåneder. Melet fra kastanjerne derimod blev anvendt hele året.

Kastanjer indeholder både vitamin A, E og flere B-vitaminer, ikke mindre end 19 forskellige aminosyrer og en del flerumættede fedtstoffer, bl.a. en god kilde til omega 6 men også omega 3. Friske kastanjer indeholder omkring 200 kalorier, mens de tørrede indeholder 370 kalorier per 100 gram og er derfor et sundt og fyldigt tilskud til en mager vinterdiæt.

Hestekastanje

Aesculus hippocastanum 

er ikke beslægtet med ægte kastanje, men indeholder bitterstoffer, der gør, at de ikke smager godt. Alligevel brugte man dem under 2. verdenskrig til marcipan og kokosmel-erstatning. I 1942 og 43 samlede man over 200 tons kastanjer, der blev lavet til marcipan på magarinefabrikkerne. Kastanjer er ikke giftige - så du kan jo prøve at smage.

Hestekastanjer er altid blevet brugt som foder til hjorte og vildt - og til at fede køer, heste, får og selv høns op med (i hønsenes tilfælde pulveriserede man dem). Under 1. verdenskrig savnede folk cigaretter, hvor der af og til var nogle som røg kastanjens tørrede blade som tobak.

Hestekastanjen anvendes desuden i medicinsk øjemed, hvor de aktive stoffer under et betegnes som aescin, der sammentrækker de mindste blodkar og virker kapillærstabiliserende. Det hæmmer desuden de enzymer, der er led i den betændelsesproces som opstår i huden og bindevævet ved venesvigt og som ellers kan nedbryde bindevævet omkring de mindste blodkar.

Opskrift på natursæbe

Hvis du knuser hestekastanjer, kan du lave en tyk pasta, som er en udmærket sæbe. Den opløser fedt og olie, og kan både bruges til at vaske hænder og hår med og til pletrensning. I gamle dage lavede man alle mulige slags vaskemiddel af kastanjer. Kastanjernes sæbevirkning skyldes et stof, der hedder saponin.