namaste

mandel

Prunus dulcius

Prunus er en mægtig stor planteslægt med stenfrugter som kirsebær, blommer, mirabeller, ferskner og abrikoser, der har efternavnet Prunus til fælles. Dulcius betyder sød og blid. Derfor kalder man ofte almindelige mandler for ”søde mandler”. Der findes også bitre mandler, som hedder Prunus dulcius var. amara, hvor ”amara” betyder bitter. Marcipan består af op til 60% mandler.

Mandler er fyldt med gode både mættede og umættede fedtsyrer, se længere nede samt store mængder alkaliske (basedannende) mineraler som magnesium, kalium og calcium. Tre mandler om dagen skulle efter sigende supplere kroppen med den daglige anbefalede dosis calcium.

Mandler har et højt fedtindhold, men forbedrer i sidste ende kolesterolsituationen ved indtagelse på grund af det umættede fedt, som snarere beskytter blodkarrene frem for at skade dem. Mandler har i århundreder været anvendt til indvortes heling og kan malet og blandet med vand forebygge feber.

Mandler virker meget kølende på systemet (YIN) og er godt mod for meget mavesyre. Spis mandler sammen med mad, der er rig på C-vitamin, fx broccoli eller peberfrugt for at sikre den optimale optagelse af bl.a. calcium.

er mandlen en nød?

Mandel er et indtil 6 m højt træ med bred krone hjemmehørende i Middelhavsområdet og Vestasien. Bladene er lysegrønne, lancetformede, op til 12 cm lange med fint savtakket rand. Blomsterne er hvide til lyserøde og fremkommer tidligt om foråret før løvspring. Frugten er en 3-6 cm stor, ægformet til aflang stenfrugt med hård, tæthåret, grøn skal. Stenen, der har mange furer, indeholder et enkelt frø, mandlen, hvis smag varierer med varieteten fra sød til stærkt bitter.

Ordet mandel kommer via tysk Mandel fra latin amandula, omdannelse af græsk amygdale 'mandel' under påvirkning fra latin amanda 'som skal elskes'.

De vigtigste slags er den almindelige mandel (sødmandel, Prunus dulcis var. dulcis) og bittermandel (var. amara). Alm. mandel spises som nødder og bruges i madlavning, presses til mandelolie eller males til mel, der blandes med sukker til marcipan eller med vand og sukker til mandelmælk. Olie fra bittermandler anvendes i mindre omfang i madvarer, parfume, likør o.l.

Mandler dyrkes især ved Middelhavet, i Iran, Japan, Kina, Australien, Sydafrika og USA, der er den største producent med ca. 1/3 af verdensproduktionen. I Danmark kan mandel dyrkes som prydtræ.

Mandelolie udvindes altid af tørrede mandler. Selve udvindingen kan foregå på flere måder, men koldpresning, direkte presning og kemisk udvindelse hører til de mest almindelige.

Mandelolie er den mest populære basisolie af alle. Den anvendes desuden ofte i kosmetiske produkter såsom babyolie, olieblandinger mod tør hud, shampoo osv.

Der findes ingen dokumentation for at mandelolie kan anvendes til behandling af inflammation, infektioner, hjertekarsygdomme, psoriasis, eksem og kræft.

Herudover påstås det ofte, at mandelolie kan bruges til at styrke immunforsvaret samt at afgifte leveren, hvilket dog heller ikke er dokumenteret.

Nogle undersøgelser peger på, at mandelolie kan anvendes som svampedræbende middel. Denne egenskab har været bl.a. været testet på katte, hvor den med succes har mindsket forekomsten af dermatofytten Microsporum canis, der forårsager ringorm (Tinea corporis) hos kæledyr.

Fordi mandelolie har et højt indhold af fedtsyrer, har den en afførende effekt, når den indtages.

Der findes adskillige videnskabelige undersøgelser, der har påvist, at mandelolie har en fugtighedsgivende effekt på hud og hår, og dermed kan bruges mod tør hud og tørt hår. Dette understøttes også af den årelange kommercielle anvendelse af mandelolie i forskellige kosmetiske produkter samt mange forbrugeres positive erfaringer med produkter, der indeholder olien.

Årsagen skal bl.a. findes i det store indhold af forskellige fedtsyrer, som palmitinsyre, der er enkeltumættet og den der er mest af mellem 3 – 9%, palmitoleinsyre, der ligeledes er enkeltumættet op til 2%, stearinsyre, som er mættet og op til 3%, mens oliesyren er enkeltumættet mellem 60 – 75%, linolsyre, der er flerumættet omega-6 mellem 20 – 30%, alfalinolensyre (ALA) flerumættet omega-3 op til 0,4%, arachinsyre, som er mættet op til 0,2%, 11-Eicosensyre, som er en enkeltmættet omega-9-fedtsyre op til 0,2% og erucasyrem, der på samme måde er en enkeltmættet omega-9 op til 0,1%.

Mandelolie er i dag den mest anvendte olie i kommercielle kosmetiske produkter og anvendes især som ingrediens i olieblandinger (især mod tør hud eller tørt hår), cremer, sæber, shampoos mm.

Mandeloliens popularitet skyldes især dens fugtighedsgivende effekt, men også at den virker blødgørende samtidig med den ikke fedter. Nogle tilhængere mener desuden, at mandelolie også kan bruges til at mindske mørke rander under øjnene, mindske alderens tegn på huden (dvs. fjerne rynker, linjer osv.), give huden mere lød eller toning samt mindske skader fra solens stråler.

Mandelolie bruges desuden i forskellige medicinale produkter – især til fortynding, opløsning o.lign.

Mandelolie er den mest anvendte basisolie af alle, fordi den er god at kombinere med alle andre olier, men kan også anvendes som enkeltstående aromaterapeutisk olie (dvs. uden opblanding med andre olier)

Mandelolie kan også bruges i madlavning, men man bør sikre sig, at den ikke er udvundet vha. kemiske metoder (eller tilsat kemikalier), der gør olien uegnet som levnedsmiddel. Læs derfor altid emballagen grundigt og hvis der er tvivl, rådfør dig med forhandleren eller producenten inden indtag.

Mennesker med nøddeallergi bør ikke anvende mandelolie.

Bitter mandelolie (Prunus dulcis var. amara) er sundhedsskadelig og bør hverken indtages eller anvendes til kropspleje, aromaterapi el.lign. Dette skyldes, at bitre mandler indeholder små mængder af giftstoffet amygdalin, der kemisk er et forstadium til blåsyre (hydrogencyanid), som er yderst giftigt!