namaste

pastinak

Pastinaca sativa

Pastinaka er et gammelt latinsk udtryk for en spiselig rod, mens sativa betyder sået eller dyrket.

Engang hed pastinak morrødder, som gulerødder hedder på svensk.

Pastinak hører ligesom guleroden til skærmplantefamilien og har været kendt helt tilbage i oldtiden.

I gamle dage måtte munkene som undtagelse spise denne grøntsag under fasten.

Den var ikke særlig agtet og i visse lande, som fx Italien bruger man stadig blot pastinak til svinefoder.

Andre steder fremstillede man brændevin af den og i England blev den betragtet som en delikatesse.

Den kom til Danmark fra Centraleuropa og blev snart en nødvendig ingrediens i gule ærter. Den indgår helt naturligt som suppeurt, men kan anvendes i mange forskellige retter.

Den smager dejligt rå revet og blandet med fx rosiner og giver en særlig god smag i langtidsbagte ovnretter med blandede rodfrugter.

Roden bliver også brugt i stuvninger og har tidligere været brugt mod tandpine.

I gamle dage blev saften endda brugt mod skorpionstik og anbefalet mod hugormebid, men man skal passe på, da saften er så stærk, at den kan give kløende udslæt på huden.

Pastinak stammer fra Central- og Sydeuropa, hvor den har været dyrket i flere tusinde år. Da kartoflen kom til Europa, overtog den langsomt pastinakkens plads.

Den dyrkes ikke i varme lande, da frost er nødvendig for at udvikle den specielle smag.

Pastinakken er en opsvulmet pælerod. Den har en tynd lysebrun skræl og et fast hvidt kød. Smagen er let sødlig og nøddeagtig.

De er normalt kegleformede og har en lidt dyb rand i overgangen mellem rod og stilk.

Den ligner persillerod meget i udseende og det kan være svært at se forskel, men persilleroden har ikke den dybe rand.

Pastinak fås frem til april og kan anvendes rå, kogte eller dampet. Planten bør indsamles i blomstringstiden og bruges i folkemedicinen mod stenlidelser, samt som smertestillende og urindrivende middel.