namaste

frø og spirer

semen og pullulat                                                                                                                        

uanset hvor i verden jeg har boet og forsøgt at leve min sadhana, har spiring været en del af min hverdag og ernæring - faktisk er det svært at forestille mig et yogiliv uden sprouting, så april måned er dedikeret til frø og spirer.

Spirer har bl.a. et højt indhold af zink og selen, der ruster immunforsvaret.

Intet er mere livsbekræftende, som når spirerne skyder op ad jorden om foråret.

Frø har alle kimen til nyt liv og er noget af det sundeste, man kan spise.

Et hvilket som helst frø vil spire og skabe en ny plante, hvis det får de rigtige betingelser.

Efter en kinesisk legende rejste for mere end 2000 år siden en gruppe opdagere i sejlbåd på Yangtse-kiang floden for ved dens øvre løb at udforske nye bosætningsområder. Efter kun få uger nåede de ind i rivende flodstrømme, kom kun langsomt fremad, og provianten begyndte at blive knap; til sidst var der kun nogle sække tørre bønner tilbage i lastrummet. Da man åbnede dem, var bønnerne ikke fordærvede under indflydelse af fugtigheden; nej, de var spirede og var dårlig nok længere bønner, men snarere en masse af spirede unge skud. Sultne, som folkene var, spiste de alligevel massen og fandt det til deres overraskelse både velsmagende og nærende.

HVORDAN

Enhver beholder kan anvendes, men undgå aluminium, kobber og jern og foretræk glas, porcelæn eller keramik frem for plastik. Jo mindre frø desto mindre tid i blød. Bukkehorn kan klare sig med blot 3 timer, mens fx kikærter skal have op til 14 timer i blød.

Efter iblødsætning, tag vandet væk. Skyl frøene nænsomt og placér beholderen i et varmt mørkt sted for at gøre væksten større. 2 gange om dagen skal frøene skylles med almindeligt postevand direkte i beholderen for igen forsigtigt at dræne vandet væk, evt. med brug af en si. Hvis du ønsker mere klorofyl i dine planter, kan du efter 3 dage i mørket tage dem ud i lyset, indtil de er grønne.

HVAD

De fleste tørrede bønner indeholder lektiner, som kan give forgiftninger hos mennesker, hvis de spises rå. Lektiner er kulhydratbindende proteiner, der kan fremkalde diarré og opkastninger og kun ødelægges ved tilstrækkelig udblødning og kogning, men ikke ved spiring. Mange slags tørrede bønner egner sig derfor ikke til bønnespirer. Der rapporteres hvert år om forgiftninger efter anvendelse af forkerte bønner til spiring i Danmark. Levnedsmiddelstyrelsen, nu kaldet fødevarestyrelsen, har udgivet folderen: Bønner skal tilberedes rigtigt - ellers kan de være skadelige, som viser, hvilke bønner der kan anvendes til spirer.

Linser er til gengæld helt trygge og nemme at få til at spire. Læg dem i blød fra 6-12 timer og skyl dem 3 gange om dagen de næste 3-4 dage, indtil de er mellem en halv og 2 cm lange. Spiring er så stort et emne, som jeg i denne bog blot kan nøjes med at berøre meget overfladisk. Har man stor interesse for emnet, kan jeg anbefale Viktoras Kulvinskas: Survival into 21st. Century.

Karse er nok den, som vi er mest fortrolige med at spire herhjemme. Karse stammer fra Vest- eller Centralafrika, hvor man stadig kan finde den som en vild plante. Karse er en hurtigvoksende, spiselig plante i familie med brøndkarse og raps og deler deres kraftige, peberagtige smag og aroma. Det er kimplantens friske blade, der anvendes. De orange blomster fra de ældre planter kan anvendes til dekorativ brug.

Korn som hvede, ris, byg, havre og rug skal lægges i blød i mere end 3 dage. De skylles nænsomt et par gange i døgnet og begynder så småt at spire og har efter 3 døgn suget så meget vand, at de svulmet op til dobbelt størrelse.

Green blood kaldes navnet på saften fra hvedegræs i Californien, fordi det indeholder særlig meget klorofyl, der kan sammenlignes med plantens hæmoglobin. Den serveres i små bægre, da den er enormt koncentreret og bare 10 ml får hele kroppen til at føles stærkere. Det er en meget populær drik de fleste steder på den helseorienterede amerikanske vestkyst, men heldigvis er det også mere og mere almindeligt herhjemme.

Hvedegræs af helst ølandshvede er noget af det sundeste, pga. det høje indhold af enzymer, herunder antioxidantenzymerne, superoxid dismutase, catalase og glutathion, Det er også rigt på aminosyrer og bioflavonoider. Hvedegræs er en glimrende naturlig mineralkilde særlig rigt på magnesium, calcium og kalium og antioxidantvitaminerne A som fx betacaroten, C og E. Hvedegræs menes at beskytte imod degenerative sygdomme, stimulere blodkredsløbet og understøtte leverfunktionen. Frisk hvedegræsjuice kan bruges oralt eller rektalt – der er endda nogen, som skyller øjne med det!

Grøn byg juice sundhedsværdi er der ligesom hvedegræs skrevet flere bøger om.

Majskorn bliver som det rene slik.

Azukibønner skal bruge op til 5 dage, men smager så også som friske ærter.

Mung- og sojabønner, linser, ærter og radisefrø er bedst efter 3-4 dage, hvor de er blevet søde og stadig sprøde.

Sesam, hør og chia-frø er bedst efter blot 24 timer, hvor sesam bliver direkte bitter, hvis den får lov til at spire meget længere.

Lucerne, som ude i verden kaldes Alfalfa, berømmes i amerikansk sprouting, som man kalder det at spire.

Kløver, køernes yndlingsmad, er også særligt brugt i USA – både lucerne og kløver smager bedst, hvis de får minimum en uge.

Solsikkefrø og græskarkerner er allerede parat efter 2-3 dage og smager meget sødere end de oprindelige frø.