namaste

valnød

Juglans regia

direkte oversat Jupiters kongelige nød. Juglans betyder Jupiters nød, mens regia betyder kongelig. Jupiter var romernes mytologiske konge over andre guder. Han var hersker over himmelen og tordenvejret.

Der er rigtig mange forskellige valnødder i den botaniske verden. Et eksempel er Juglans nigra, der er en sort valnød. Farven henviser til den næsten sorte bark, som denne valnød får med alderen. Der findes også en grå valnød, Juglans cinerea, hvor cinerea betyder askegrå og hentyder til den grålige bark på store træer.

Valnødden er proteinrig og indeholder meget kalium og andre vigtige mineraler, som fx zink og jern. Valnøddetræets bark anvendes i behandling af tandkødsbetændelse. Barken virker sammentrækkende og rensende, hæmmer mælkesekretion hos ammende mødre og kan puttes i badet mod slidgigt, sår, ømme muskler og led. Du kan fremskynde helingen af hudproblemer og hævelser ved at smøre huden med en tinktur af valnøddebark i en smule bærende olie.

Friske valnødder virker mod mavekneb, forstoppelse eller diarré og luft i maven. Nødderne virker dulmende og som en naturlig fordøjelsesfremmer. Allerede fra gammel tid troede man, at valnødder var gode for hjernen pga. deres form – dette er i dag en kendsgerning, da valnødder indeholder en høj koncentration af omega-3-fedtsyrer, direkte næring til hjernen.

Valnødder er rige på fibre og enkeltumættede fedtsyrer, som modvirker hjerte–karsygdomme. Nødderne er desuden fulde af forskellige antioxidanter, bl.a. E-vitamin, selen og ellaginsyre, som virker antioxidativ, beskytter blodkarrene mod forkalkning og afbalancerer kolesteroltallet.

Spiser du dagligt en håndfuld valnødder, har du en stor chance for at leve længere og sundere.

Adskillige undersøgelser har vist, at valnødder er vejen til et sundere liv uden en række af de livsstilsygdomme, der ender med at forkorte vort liv.

Valnødder har ligesom andre nødder et højt indhold af både proteiner og kostfibre og selv om de også har et højt kalorie- og fedtindhold, så tyder adskillige undersøgelser på, at de ikke feder, hvis man spiser en håndfuld om dagen. Hovedsageligt fordi de mætter så meget, at man ofte vil spise færre andre madvarer.

Nødderne indeholder vigtige næringsstoffer som fedt, proteiner, vitaminer og mineraler, men valnødder er den eneste nød, der indeholder en betydelig mængde (ca. 9 procent) alfalinolensyre (ALA), som er den plantebaserede form af omega-3 fedtsyre.

Valnødder kan hjælpe med at reducere risikoen for hjertekarsygdomme ved at sænke det dårlige LDL-kolesterol med 9-16 procent, det diastoliske blodtryk med 2-3 mmHg samt reducere total kolesterol og øge det gode HDL-kolesterol.

Valnødder har et højt indhold af melatonin, der kaldes søvnhormonet. Forsøg fra University of Texas i 2005 viste, at valnødder indeholder 3,5 ng pr. gram. Melatonin udskilles normalt af pinealkirtlen i hjernen, der styrer døgnrytmen. Disse cyklusser påvirkes af lys og mørke, og hvor meget melatonin blodet indeholder. Mængden af udskilt melatonin falder med alderen. Forskning i rotter har vist, at melatonin i valnødder kan reducere stress og målbart øger melatonin niveauer.

Et studie i 2012 fra University of California blev 117 raske mænd i alderen 21-35 år delt op i to grupper, hvor den ene blev bedt om at spise 75 gram valnødder dagligt, mens den anden ikke måtte spise nødder overhovedet. Efter 12 uger havde mændene, der spise valnødder dagligt, en forbedret sperm-vitalitet, motilitet (antal bevægelige sædceller pr. ml) og morfologi (sædcellernes udformning). De havde også færre kromosomafvigelser efter at have spist valnødder.

I modsætning til de fleste andre proteinrige madvarer som især kød har valnødder et højt indhold af uopløselige fibre, der kan medvirke til en god fordøjelse. Uopløselige kostfibre medvirker til at hindre forstoppelse, fordi fibrene glider igennem mavetarmsystemet uden at blive fordøjet, men sikrer at tarmene fører maden hurtigere igennem.

En undersøgelse på Marshall University viste i 2012, at en lille portion valnødder mere end halverede risikoen for brystkræft ligesom antallet af tumorer og deres størrelse var signifikant mindre. I undersøgelsen blev mus sat på valnøddediæten, som de var på fra undfangelsen til deres død. Selv før fødslen blev deres mødre fodret med valnødder.

"Disse resultater er især vigtige, fordi musene var genetisk programmerede til at udvikle brystkræft," siger Elaine Hardman fra Marshalls Joan C. Edwards School of Medicine. Genetiske analyser viste, at valnøddediæten ændrede aktiviteten i flere gener, som er relevante for brystkræft både hos mus og mennesker.

Valnødder kan ikke bare sænke kolesteroltallet, men kan også styrke blodkarrene og fremme det gode kolesterol. Det viser en ny undersøgelse, hvor forskere fra Penn State, Tufts University og University of Pennsylvania har målt blodet hos forsøgspersoner, der har spist valnødder i forskellige versioner. Resultaterne viste, at engangsforbrug af valnøddeolie positivt påvirkede blodkarrene. Desuden bidrog hele valnødder til at det gode kolesterol - HDL - blev transporteret mere effektivt rundt i kroppen og til at fjerne overskydende kolesterol fra kroppen.

En undersøgelse fra Yale - Griffin Prevention Research Center i Connecticut viste i 2013, at 56 gram valnødder dagligt kunne sikre mere smidige blodårer og dermed lavere blodtryk.

Nødderne forbedrede endotelfunktion hos overvægtige voksne med visceral fedme (fedt omkring organerne). Tilsætningen af valnødder til kosten førte ikke til øget vægt.

Mindre end 100 gram valnødder om ugen kan reducere din risiko for at dø af kræft eller hjertekar-sygdom med over 40 procent. Det viser en stor spansk befolkningsundersøgelse fra Universitat Rovira i Virgili i 2013, hvor forskere har undersøgt spisevaner og andre livsstilsfaktorer hos over 7000 ældre mennesker mellem 55 og 90 år.

Undersøgelsens deltagere blev tilfældigt delt op i tre grupper, hvor de to blev bedt om at spise en middelhavskost suppleret med ekstra nødder eller olivenolie, mens den tredje gruppe blev bedt om at spise en almindelig fedtfattig kost. Deltagerne, der spiste mere end tre portioner (1 portion = 28 g) nødder om ugen reducerede dødsrisikoen som følge af hjerte-kar-sygdomme med 55 procent. Dødsrisikoen pga. kræft var kun markant reduceret (40 procent) for deltagere, der spiste mere end tre portioner valnødder om ugen.

En anden stor befolkningsundersøgelse fra bl.a. Harvard School of Public Health i 2013 viste også signifikante reduktioner i dødeligheden af alle årsager på op mod 20 procent, hvis man spiste valnødder dagligt.

Kvinders risiko for diabetes 2 faldt med 24 procent, hvis de spiste omkring 230 gram valnødder om måneden i forhold til kvinder der ingen valnødder spiste. Undersøgelsen fra Harvard School of Public Health i 2013 var baseret på helbredsdata fra 138.000 kvinder, der blev fulgt over en periode på 10 år, hvoraf knap 6000 fik diabetes 2.

En undersøgelse fra Tufts University i 2009 viste at gamle rotter, der blev fodret med mad, der indeholdt fra to til ni procent valnødder, fik forbedret flere parametre, der medfører aldersrelaterede motoriske og kognitive problemer.